Genforeningen med dagens nyheder

Du kan i øjeblikket læse meget om genforeningen. Men hvad skrev aviserne mens det stod på?

På Genforeningsdagen d. 15. juni fejres Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. I år fejrer vi derfor 100-året for Genforeningen.
Genforeningen i 1920 er en afgørende historisk begivenhed i Danmark, som trækker spor helt frem til i dag ‒ ikke kun i Sønderjylland, men i hele landet. Genforeningen er en vigtig del af danmarkshistorien, og er fortællingen om, hvordan Danmark geografisk kom til at se ud, som det gør, og grænsen mod syd blev, som den har set ud de sidste 100 år.

Hvis du vil have et hurtigt overblik over hvad genforeningen gik ud på, så læs med HER

Dagens (historiske) nyheder
I perioden op til genforeningen og i dagene efter, blev begivenheden dækket flittigt af de danske medier, herunder selvfølgelig aviserne. Mange af dem kan du læse online eller downloade som pdf og læse til din morgenkaffe i dag.

Hvis du er til lidt drama, kan du f.eks. læse Social-Demokraten og Middelfart Vestreblad kritisere regeringen for at trække genforeningen i langdrag.

Se alle aviserne fra dagene omkring genforeningen HER

Hvis du vil se hvad aviserne diskuterede i tiden op til genforeningen, så skal du bare ændre datoen i toppen af sidens søgefelt. Husk at aviserne ikke var helt så hurtige på ”tasterne” som de er i dag. Hvis du leder efter en begivenhed d. 15. juni, så er det en god idé at sætte søgeperioden fra d. 15. juni og nogle dage frem.

Materialer