Modelfoto fra Fotobanken - er ikke taget på Ballerup Bibliotekerne

For dig med funktionsnedsættelse

04.05.21
Sådan kan du bruge dit lokale bibliotek

Vi arbejder for, at Ballerup Bibliotekerne er tilgængelige for alle mennesker.

Vi tilbyder forskellige former for betjening, så du kan vælge fysisk betjening på biblioteket eller betjening hjemmefra via telefon, mail, og hjemmeside

Vores bibliotek og kulturhuse er indrettet med god plads, så du kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn.
Har du brug for at have en hjælper med til et arrangement, kan din hjælper deltage gratis. Du skal bare kontakte os og bede om en ekstra billet. Du kan ringe til os på tlf. 44 77 33 33 eller sende en email.

Nedenfor kan du se, hvordan forholdene er på Ballerup Bibliotek, Kulturhus Måløv, Skovlunde Kulturhus og på Posthuset. 

Ballerup Bibliotek

Parkering
Der er handicap-parkering langs Banegårdspladsen mellem busterminalen og den nye bygning. Kør ind ved busholdepladsen vest for den nye bygning på pladsen. 

Adgang til biblioteket
Kørestolsbrugere og gangbesværede har let adgang via indgangen fra Centrumgaden. Vi har automatiske skydedøre.
Kommer du fra Banegårdspladsen, kan du benytte elevatoren, som kører til både 1. og 2. sal.

Elevator
Biblioteket er i tre etager med en offentligt tilgængelig elevator, som kører mellem alle etagerne.

Handicaptoilet
Vi har handicaptoilet på 1. sal over for cafeen.

Selvbetjening
Bordene ved selvbetjeningsautomaterne kan nemt hæves og sænkes efter behov.
Synshandicappede kan få hjælp hos personalet.


Kulturhus Måløv  

Parkering
Der er handicap-parkering i P-området lige uden for Kulturhuset. 

Adgang til biblioteket
Vi har automatiske skydedøre. Der er en 1-2 cm lav kant ind til stueetagen. 
Der er adgang til terrassen i bibliotekshaven fra Salen – her er et lavt dørtrin (1-2 cm).


  

Elevator
Der er adgang til 1. sal med elevator og ingen niveauforskelle.

Handicaptoilet
Vi har handicaptoilet i stuen.

Selvbetjening
Bordene ved selvbetjeningsautomaterne kan nemt hæves og sænkes efter behov.
Synshandicappede kan få hjælp hos personalet.

Teleslynge
Vi har teleslynge i Salen.


Skovlunde Kulturhus

Parkering
Der er handicap-parkering i P-området lige uden for Kulturhuset. 

Adgang til biblioteket
Vi har automatiske skydedøre og niveaufri adgang til lokalerne.
Der er en lille niveauforskel fra biblioteket til bibliotekshaven, men der er også adgang til haven via en sti uden om Kulturhuset. 

Elevator
Skovlunde Kulturhus er i ét plan uden niveauforskel, så elevator er ikke nødvendig.

Handicaptoilet
Vi har handicaptoilet tæt ved indgangen.

Selvbetjening
Bordene ved selvbetjeningsautomaterne kan nemt hæves og sænkes efter behov.
Synshandicappede kan få hjælp hos personalet.

Teleslynge
Der er teleslynge i arrangementssalen.
 

Posthuset

Parkering
Der er handicap-parkering på P-pladsen bag ved Posthuset.

Adgang til biblioteket
Kørestolsbrugere og gangbesværede har let adgang via rampen ved hovedindgangen fra Banegårdspladsen.
Vi har automatiske skydedøre og tilstødende handicapindgang.

Elevator
Posthuset er i to etager med en offentligt tilgængelig elevator.

Handicaptoilet
Vi har handicaptoilet i stueetagen ved siden af elevatoren.

Teleslynge
Vi har teleslynge på 1. sal.