Tech-teket

Tech-teket er dit teknologiglade deleværksted

Her kan du både møde kreative sjæle, iværksættere, pensionister, teknologi-interesserede, jobsøgende, studerende, foreninger og andre nysgerrige mennesker. Du finder Tech-teket makerspace på øverste etage på Ballerup Bibliotek.

I Tech-teket finder du en lang række maskiner, der kan understøtte og virkeliggøre dine ideer. Der er både maskiner til at lave fysiske prototyper som 3D printer, laserskærer og storformatprinter og computere med programmer til at skabe digital grafik.

I Tech-tekets åbningstid står en af bibliotekets ansatte klar til at give en hånd med at bruge stedets maskiner.

Nedenfor kan du læse mere og få svar på de spørgsmål du måtte have, inden dit første besøg. 
Hvis du har flere spørgsmål er du velkommen til at skrive til Tech-teket@balk.dk .


Aldersgrænser i Tech-teket

  • Børn over 10 år kan deltage i værkstedet sammen med en voksen, der har ansvar og hjælper barnet.
  • Børn over 13 år må komme alene, hvis de følger vores retningslinjer.
  • Børn under 10 år (uden barnevogn) har ikke adgang til Tech-teket. Se i stedet Bibliotekets øvrige tilbud.

Læs mere om andre måder, børn kan opleve teknologiglæde på nedenfor.