Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:10
Pris
50 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Litteratur

Mød Stine Askov  

14.12.23
Forfatteren bag læsersuccessen ”Nøjsomheden”

Stine Askovs evne til at skildre mennesker og relationer på en nuanceret og indlevende måde gør hende til en væsentlig stemme i dansk litteratur.

Stine Askov er uddannet pædagog og har arbejdet som sådan i tyve år.
Som pædagog var det ofte børn i udsatte og svære situationer, der rørte forfatteren mest, sådan er det også i hendes bøger. Hun interesserer sig for de mennesker, der står i udkanten af fællesskabet og kigger ind. 

Stine Askovs forfatterskab startede med "Bid" for ti år siden og siden efterfulgt af: "Kaninens år", "Bjørneklo" og "Katalog over katastrofer". ”Katalog over katastrofer” blev nomineret til DR Romanprisen 2021
Senest er kommet romanen Nøjsomheden fra 2022, som blev nomineret til Læsernes Bogpris samme år.

Nøjsomheden

”Nøjsomheden” handler om Mona, der søger sin egen identitet i det sociale boligbyggeri Nøjsomheden og konfronteres med klassesamfundets begrænsninger, da hun forelsker sig i Nikolaj fra den store villa.

Romanen er et eksempel på Stine Askovs evne til at skildre komplekse menneskelige relationer med stor humor og samtidig formidle tolerance og forståelse for dem, der kæmper for at finde deres plads i verden.

Stine Askovs forfatterskab kredser omkring relationen mellem mennesker og sociale strukturer og om, hvordan vi bliver til de mennesker, vi er. Hendes fortællinger balancerer humor og alvor og skildrer nuanceret, hvordan mennesker agerer og interagerer i samfundet.

Glæd dig til en aften med en stærk dansk stemme. 

Denne aften fortælle Stine Askov om arbejdet med sine bøger, om sig selv og om hvordan hun kom i gang med at skrive, om hvorfor hun interesserer sig så meget for dem, der har det svært ved tilværelsen.

Arrangementet afholdes af brugerrådet i Kulturhus Måløv.

Torsdag den 14. december kl. 19-21
Kulturhus Måløv
Billetter 50 kr.