Nu finder du nemt din næste slægtsroman

Ny udstilling propfyldt med skønne slægtsromaner på 2. sal

Elsker du også bøger, hvor du lærer ikke blot én skøn hovedperson at kende men en hel familie eller sågar slægt? Så er her godt nyt til dig, vi har nemlig dedikeret en hel udstilling til bøger, der på en eller anden måde har slægten som udgangspunkt, så du med største lethed kan finde din næste læseoplevelse.

Her kan du finde læserhits som "Kvinderne fra Thy" af Maria Helleberg, "En lykkelig slutning" af Maren Uthaug, "Brobyggerne" af Jan Guillou og selvfølgelig den populære serie om adelsslægten Bridgerton. Du kan finde nye læseoplevelser som "Irlands døtre" af altid hyggelige Santa Montefiore eller den georgiske slægtskrønike "Det ottende liv" af Nino Hatatischwili. Og så kan du selvfølgelig finde de helt store klassikere som Tolstojs episke værk "Krig og fred" eller kultklassikeren "Åndernes hus" af Isabel Allende.

God læselyst fra Cecilie, der anbefaler "Svøm med dem som drukner" af Lars Mytting

 

 

Materialer