5 lydbøger til havearbejdet

Af Anonym (ikke efterprøvet)
26.04.18
Vejret bliver varmere, og græsset begynder at gro. Derfor får du her fem gode tips til de nyeste lydbøger på eReolen, som du kan høre, mens du er i gang med havearbejdet.

Håbets grønne ø
af Morris L. West (2017)
En ekspedition til en ukendt ø i Sydhavet mister sit skib og skal i en robinsonade-tilværelse forsøge at opbygge et nyt samfund baseret på kærlighed og fællesskab.

Atten grader minus
Af Stefan Ahnhem (2017)
Krimi. Efter en voldsom biljagt kører en bil i Helsingborg havn. Da føreren af bilen obduceres, viser det sig, at han har været død i flere måneder. Det bliver starskuddet på en sag om en seriemorder, der stjæler andre menneskers identitet, hvorefter han dræber dem. Fabien Risk, og resten af styrken i Helsingborg politi begynder langsomt at trevle sagen op.

Ligblomsten
Af Anne Mette Hancock (2017)
Krimi. Journalisten Heloise Kaldan modtager mystiske breve fra en undsluppen morder, kvinden Anna Kiel, som hun ikke kender. Heloise bliver hurtigt viklet ind i en opklaring af mordet, som Anna Kiel har begået.

Enken    
Af Fiona Barton (2017)
Da lille Bella forsvinder sporløst fra sin mors have, mistænkes Greg Taylor for at have bortført hende. Jean Taylor står ved sin mands side, hun ved at han er uskyldig. Hun kender ham, eller gør hun?

Her på jorden
Af Alice Hoffman (2018)
Da March Murray vender tilbage til sin fødeby med sin teenagedatter for at deltage i en begravelse, møder hun sin ungdoms elskede, der lever som en bitter og ensom mand, mens han i tyve år har ventet på hende.