Om dette arrangement

Tid
17:00 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Tech-teket

Designklubben

10.10.23
Er du ung over 13 år og vild med design, håndværk eller krea?

Har du lyst til at lære at designe smykker, lamper, lave grafisk arbejde eller andre former for design – så er klubben her noget for dig. 
Klubben er et uformelt designfællesskab, hvor vi sammen skaber rammerne for en hyggelig aften i kreativitetens og fordybelsens tegn. 
Hvad byder sæsonen på? 
Her i efteråret har vi planer om at mødes tre gange inden jul, hvor vi gentager succesen med at lave smykker med brug af vores teknologier. 
Vi får hjælp af smykkedesigner Josephine Winther, der tidligere har undervist på projektet i bl.a. sølvstøbning. Denne gang introducerer Josephine os til andre smykketeknikker.

Program for efterår 23 

Tirsdag den 10. oktober
Vi mødes i Tech-teket og designer vedhæng, brocher og accessories i vores 3D-printere eller med laserskæreren. 
Fokus i dag er at starte op på designprocessen og eksperimentere med at lave vedhæng og delelementer, der skal bruges til vores smykker. 


Mandag den 6. november 
Vi får besøg af smykkedesigner Josephine Winther. Vi lærer at lave øskner, stikker til ørerne og teknikker til et flot, færdigt udtryk. 
Her skal vi bruge de vedhæng og delelementer, vi har lavet til vores smykker, og arbejde med at gøre det til brugbare smykker.
 
Tirsdag den 12. december 
Denne gang planlægger vi sammen, men vi forestiller os en afslutning af vores projekter - med plads til julehygge og fotoshoot. 

Hver gang mødes vi på Ballerup Biblioteks 2. sal i Tech-teket  kl. 17-20.

Vi sørger for snacks og te til alle, der deltager. 

Det er gratis at deltage, men du betaler for de materialer, du bruger. 
Tilmelding til Pernille på perk@balk.dk.