Solvej Balle vinder Nordisk Råds Litteraturpris

02.11.22
Dansk litteratur stråler til nordisk prisfest

Stort tillykke til den danske forfatter Solvej Balle, som i går vandt Nordisk Råds Litteraturpris for sit værk Om udregning af rumfang!

Den danske offentlighed har ellers ikke hørt meget til forfatteren i en hel del år – ikke siden udgivelsen Ifølge loven fra 1995. Solvej Balle trodsede i 2019-2021 lunerne i forlagsbranchen og udgav de første tre bind i serien på sit eget lille forlag Pelagraf. Forfatteren har planlagt ialt syv bind - så der er masser at glæde sig til.

Om udregning af rumfang handler om Tara og Thomas, som gennemlever den samme dag – den 18. november – igen og igen. Mens Tara er klar over, at dagen gentager sig i det uendelige, oplever Thomas dagen som frisk og ny. Hvis du er til nyere dansk litteratur bør du unde dig selv at læse med!

Reservér Solvej Balles bøger under artiklen

Tak til Norden for lån af pressefoto

Materialer