Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag

Mød Helle Helle

06.02.19
Forfatter Helle Helle fortæller om sin roste roman "de"

”Vi griner og griner, vi græder og græder, mens Helle Helles prosa fejrer sig selv.” Sådan skrev Politikens anmelder og kvitterede med 6/6 hjerter, da Helle Helles nye roman ”de” udkom i april 2018.

Du kan derfor roligt glæde dig til at opleve Helle Helle denne aften på Ballerup Bibliotek. Her vil hun fortælle om sin nye roman ”de”, der handler om forholdet mellem mor og datter, sygdom og kærlighed, og om sprog, der ikke slår til, men alligevel gør det.

Helle Helle er en af Danmarks stærkeste prosaister. Gennem sit forfatterskab har hun udviklet sit egen helt distinkte og minimale stil: I værker som ”Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand”, ”Rødby-Puttgarden”, ”Ned til Hundene” og senest ”Hvis det er” viser hun sig som en mester i at fange hverdagens trivialiteter i en minimal, stram og underspillet form.

I samarbejde med AOF Vestegnen.
Ballerup Bibliotek
Onsdag den 6. februar kl 19.
Billet: 50 kr.

 

Materialer