Om dette arrangement

Tid
10:30 - 14:30
Pris
Gratis billetter
Bibliotek
Lokalitet
Sal 1
Target
For alle
Godt og blandet

Sashiko / workshop

27.04.24
Japansk teknik til lapning

I denne workshop får du et indblik i den japanske broderiteknik sashiko. 

Metoden er meget velegnet til at reparere tøj på en unik måde. 

Det gør ikke noget, at man kan se, at tøjet er lappet, tværtimod – ”visible mending” er i høj kurs. 

Sashiko betyder små sting, og selve broderiteknikken er ganske enkel, nemlig små ris-ting eller forsting, der kan placeres helt frit eller bruges til at opbygge stramme, dekorative mønstre. 

Vi tager afsæt i den gamle ”boro”-teknik og får et lille indblik i den japanske kulturhistorie og den nøjsomhed, der ligger bag.

Herefter introduceres et par typiske sashiko-mønstre, og du får mulighed for at afprøve dem i praksis. 

Når man først har prøvet at afkode et par af mønstrene og vænnet sig til den japanske arbejdsmetode, er mulighederne mangfoldige. 

Du får et lille materialekit, så du kan komme i gang med det samme og afprøve udvalgte teknikker. 

Du kan også vælge at gå direkte i gang med egne reparationer, så medbring dine gamle cowboybukser eller andet i fast stof, der trænger til en opfriskning. 

Tag også gerne almindeligt sy-grej med som fx broderigarn, nåle og saks.

Lørdag den 27. april kl. 10.30-14.30
Ballerup Bibliotek, Sal 1
Gratis billetter