Rygsækhistorier til leg, litteratur og lokal udforskning

Lån en rygsæk på børnebiblioteket og tag på en børnelitterær-tur på egen hånd i lokalområdet.

Rygsækhistorierne kan inspirere børnefamilier og dagtilbud til en hyggelig tur på egen hånd i lokalmiljøet.

Børnebiblioteket har pakket rygsækken med en god historie, rekvisitter og et kort. 

Tag børnene med på opdagelse, og find nye måder at bruge lokalmiljøet på.
I rygsækken gemmer sig historier om tog, hverdagshelten Ib, Peter Plys, edderkopper og meget mere.
 
Sammen med barnet finder I vej til læsestedet.
Her læser den voksne bogen højt og efterfølgende er der en lille leg eller aktivitet, som knytter sig til bogen.
Til sidst går I tilbage til biblioteket og afleverer rygsækken. 
 
God fornøjelse!

Praktisk information 

I rygsækken ligger:
-    en vejledning til den voksne
-    et kort til læsestedet
-    en bog
-    rekvisitter 

Alderstrin: For børn op til 6 år med deres voksne. 

Denne aktivitet kan bruges af børnefamilier eller daginstitutioner. 

Vær opmærksom på at lånetiden er én dag. Du låner og afleverer altså rygsækken samme dag.
Ingen bookning. Kan lånes i betjent åbningstid. 

Der er 5 forskellige rygsækhistorier i Spor 3 i Ballerup, og to forskellige rygsækhistorier i kulturhusene i Skovlunde og Måløv. 

Spørg bibliotekaren for lån af rygsæk.
 

Tags