
Sommerbogen for børn slutter på Lørdag
Læs, anmeld og få en gratis bog!
Sommerbogen er De Danske Børnebibliotekers læsekonkurrence, hvor børn i alderen 6-15 over sommeren læser 3 bøger, får en gratis bog i præmie og deltager i konkurrencen om at vinde fede præmier.
Sommerbogen kører fra den 9. juni til den 19. august.
Sådan gør du
- Hent et udfordringsark på Ballerup bibliotek, Kulturhus Måløv eller Skovlunde Kulturhus fra den 9. juni
- Læs 3 bøger og udfyld udfordringsarket.
- Aflever det udfyldte udfordringsark på dit bibliotek eller kulturhus senest den 19. august
- Når du afleverer udfordringsarket til bibliotekaren, får du en gratis bog og er med i konkurrencen om at tømme en boghandel.
Hvad er Sommerbogen?
Den årlige kampagne Sommerbogen inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence.
Det er de Danske Børnebiblioteker, der står bag konkurrencen og læseudfordringen.
Med Sommerbogen tilbyder børnebibliotekerne lidt ekstra motivation til at læse en masse spændende bøger i den lange sommerferie - for at styrke børnenes læselyst og læseglæde.
Så skynd dig at kom ned og aflever dit udfordrings ark og få en gratis bog og være med i den store konurrense om fede præmier!!!