
Podcast om årets bedste bøger
Ballerup Bibliotekernes nye podcast ”Det vi læser” er et program om spændende bøger, der sætter gang i samtalen. Hver måned tager vi et tema op i skønlitteraturen og faglitteraturen og stiller skarpt på de bedste bøger, der får tankerne i omløb og tungerne på gled.
I afspilleren herunder kan du høre det nyeste afsnit af ”Det vi læser”, som handler om et redaktionens top 3 over årets bedste bøger. Lyt med når vores skønlitterære formidler Signe fortæller om Stine Pilgaards hitbog Meter i sekundet, den vietnamesisk-amerikanske forfatter Ocean Vuongs smukke debutroman Vi er kortvarigt smukke her på jorden og en overset dansk spradebasse af en roman, nemlig Bulgakovs kat af Adda Djørup.
Du kan abonnere på podcasten i din foretrukne podcast-app. God fornøjelse!
Musikken vi spiller, hedder Elephants on Parade og er produceret af Podington Bear.
Tak til Vognporten for lån af lokaler!