Om dette arrangement

Tid
14:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For børn
Godt og blandet

AFLYST: Vestegnscup - kvalifikationsrunde

18.10.23
VestegnsCup er en bibliotekscup i det helt nye EA Sports FC 24! Cuppen er arrangeret af Brøndby IF i samarbejde med HyperX, Carlsberg Sport, G-Shock og AL-Bank. Cuppen spilles i et 2v2 format og de indledende kvalifikationsrunder afholdes på 8 af Vestegnens biblioteker. Her findes de to bedste makkerpar på hvert bibliotek og disse inviteres til den store VestegnsCup finale på Brøndby Stadion!

Til de indledende kvalifikationsrunder inddeles man i grupper af fire hold, hvilket vil sige at man spiller tre kampe i gruppespillet. Efter gruppespillet overgår nummer 1 og 2 fra gruppen til et A slutspil, mens nummer 3 og 4 overgår til et B slutspil. Både A og B slutspillet spilles som klassisk knockout, hvor man spilles ud ved nederlag. I slutspillet matches man op mod modstandere fra de andre grupper, som nummer 1 har man fordelen af at møde en nummer 2 fra en anden gruppe. Det er kun finaledeltagerne fra A slutspillet som kvalificerer sig til den store finale på Brøndby Stadion.

Til finalen må hvert af de deltagende makkerpar invitere et heppekor på op til otte personer. De deltagende makkerpar og deres heppekor er inviteret til både at overvære hele finale arrangementet (både gruppespil og kvartfinaler om søndagen og semifinaler og finale om manddag) og til at komme ind på Brøndby Stadion til 3F Superligakampen mellem Brøndby IF og AGF!

Udover oplevelsen som deltager i det store finale stævne og overværelse af 3F Superligakamp, er man også som spillende deltager, med til at spille om en masse fede præmier fra vores fantastiske partnere!

Tilmeldingen til kvalifikationsrunderne foregår via linket her på siden og der vil som udgangspunkt være plads til 16 deltagende makkerpar – 32 spillere og man skal være forberedt på, at bruge cirka 3,5 time hvis man går hele vejen i finalen ved kvalifikationsrunderne.

Reglement for kvalifikationsrunderne

· Spilles på PS5

· Cuppen spilles som 2v2 – det er dermed ikke tilladt at stille op alene.

· 6 minutter pr. halvleg

· Frit holdvalg (minus All-star hold)

· Man må godt skifte hold undervejs

· I tilfælde af uafgjort går kampen i forlænget spilletid og evt. straffesparkskonkurrence

· Man skal komme i top 2 for at gå videre til VestegnsCup Finalen på Brøndby Stadion

· Competitive Master Switch skal være slået til

· Man må ikke styre målmanden på knappen i midten

· Man må kun pause kampen, når bolden er ude af spil

· Man må ikke give controlleren til sin holdkammerat på dødbolde (frispark, straffespark o. lignende)

· Husk fairplay – dårlig opførsel kan medføre diskvalifikation!

· Hvis man ødelægger udstyret, hæfter man selv for det

Tags