Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag og debat

Persille Ingerslev

24.08.23
Jeg har spist det samme forårsløg 11 gange, siger Persille!

Persille har ingen have, men har skabt et univers, der har inspireret tusindvis af danskere landet over.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en aften med den herlige og inspirerende frøsamler, hjemmedyrker, forfatter, asfaltgartner og gendyrkningsentusiast Persille Ingerslev 24. august kl. 19 i Posthuset.

På denne aften fortæller Persille om egne erfaring med gendyrk og lærer dig, hvordan du selv kan gendyrke en lang række af dine egne grøntsagsrester.

Gendyrk enten i haven, i højbedet, på altanen eller direkte i vindueskarmen og få glæde, bæredygtighed og økonomisk snusfornuft ind i dit liv.
Det er hyggeligt, meditativt og mindsker affaldsmængden i dit hjem.
Og så er det spændende for alle aldre.

Kom og deltag med alle dine gode spørgsmål, tag noter og få helt styr på fænomenet ”Gendyrk”.

For Persille er gendyrk lig med gratis mad, grøn omstilling og haveterapi i egen vindueskarm.  
Hendes personlige rekord er at spise de samme forårsløg 11 gange + at få frø til videre såning. 
Så der er både penge at spare og mulighed for endnu mere grønt i hverdagen.

Kender du endnu ikke Persille?

Persille er frøsamlerinde og forfatter til bestsellerne ”Gendyrk”, ”Gratis Gardening” og ”Om” (alle udgivet på forlaget Frydenlund). 

Hun er desuden fast klummeskribent på Politiken, hvor hun med sit sjove og fabulerende sprog og fra alskens skæve vinkler giver sit syn på verden. 

Persille huserer også på Facebook, hvor hun efterhånden har mange tusinde følgere, der aktiv bidrager med frø-donationer, som Persille gerne tager med ud til spredning, når hun holder foredrag.

Hun begyndte at dyrke afgrøder hjemme hos sig selv, fordi hun efter eget udsagn var ”fattig, led af angst og depression og havde en brændende lyst til at gøre en forskel, om ikke i hele verden, så i hvert fald i min egen”.
Ifølge Persille er hjemmedyrk et lille plaster på alle de store sår i verden. 

Alle kan være med til at gendyrke eller hjemmedyrke, uanset hvor småt de bor, hvor få penge de har, hvor lidt de ved om planter, eller hvor travlt de har.

Torsdag den 24. august kl. 19
Posthuset, Banegårdspladsen 7
Gratis billetter