Om dette arrangement

Tid
12:30 - 13:30
Pris
Gratis billetter
Bibliotek
Lokalitet
Scenen ved bibliotekscafeen
Target
For alle
Foredrag og debat

Genopdag din garderobe med god (og bæredygtig) stil 

27.04.24
Laura Lava

Et foredrag om, hvorfor klædeskabet bugner - og du alligevel aldrig har noget at tage på! 

Kom og hør, hvordan du får god stil for 0 kr. - og et markant lavere co2 aftryk. Det er også god stil. 

Mode sælger drømme – men du bliver ikke en anden af en ny kjole. Bare fattigere.

Den indiskutabelt mest bæredygtige garderobe, er den hvor du bruger tøj, du allerede har. 

Men hvis det er så enkelt (og billigt), hvorfor gør vi det så ikke? 
Vi bruger kun 30% af tøjet i skabene. 

Man udleverer jo ikke mel & vand og forventer at alle kan bage godt brød, vel? Hvorfor forventes det så, at vi ved, hvordan man styler outfits, sammensætter farver og hvilke snit man trives i? 

At bruge sit tøj, kræver en opskrift. 
Den får du til foredrag med garderobe-ekspert Laura Lava.  

FN’s Verdensmål nr. 12 handler om ansvarligt forbrug og produktion, og det starter hjemme i klædeskabene. 

Forbrug afsætter altid aftryk, uanset hvor ansvarligt noget er produceret. Derfor er løsningen ikke at rydde ud og forære det hele væk, for genbrugsbutikkerne bugner og strande i ulande er lossepladser af værdiløst tøj, vi har afleveret til tøjcontaineren.

Lær at shoppe i dit eget skab • Hvilket tøj skal der være i skabet, så du kun har tøj, du kan passe og lide. • Hvordan sammensætter du dit tøj på måder, der giver nye, fede outfits. • Og hvordan kan du investere i det rigtige, når du fremover køber nyt tøj. 
Når du går hjem, har du lyst til at rydde op i klædeskabet - og du ved præcis hvordan du kommer i gang! 

Bonus: Det er mega billigt at bruge tøj, man allerede har. Både for planeten & pengepungen.

Om garderobe-ekspert Laura Lava

  • Udgiver sin første bog foråret 2024 på Muusmann Forlag 
  • Selvstændig garderobeekspert & stylist på en bæredygtig mission for at flytte fokus fra forbrug til brug ved at lære kvinder at blive bedre til tøj. 
  • Har holdt utallige foredrag i hele landet & solgt mere end 3000 garderobekurser.
  • Har Facebookgruppen Genopdag din Garderobe med mere end 7000 kvinder. 
  • Har arbejdet med tøj & mennesker i 20+ år & klædt mere end 2000 M/K på. 
  • Uddannet designer fra Danmarks Designskole, mangeårig Personlig Shopper i Magasin Kgs. Nytorv samt modestudier på Københavns universitet 
  • Tidl: Stylist på modemagasinet IN, modeekspert på BT, bidrag til bøgerne ”Klæd dig bedre” 2020 & ”Garderobemanifestet 2021”, strikdesigner på trendstudie 2004-2008 
  • Bor på Østerbro med sine 3 drenge på 12, 16 & 18 år. 

Lørdag den 27. april kl. 12.30-13.30
Ballerup Bibliotek
Scenen ved Bibliotekscafeen
Gratis billetter