Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag og debat

Bliv klogere på russisk censur og propaganda

23.11.22
Hør om tidens vildeste historiemisbrug

Den unge forsker Kristina Aleksandrovna Pedersen kommer til Måløv og fortæller om Putins løgne og forsøg på tankekontrol. 

Det flyder med falske nyheder på internettet, og vi skal alle passe på, at vi ikke bliver narret af historier og påstande.
De falske nyheder er nemlig ofte et forsøg på at tage magten over historien og forme vores opfattelse af virkeligheden. 

I autoritære lande som Rusland ser regeringen det som en nødvendighed at tage hård styring med medierne, så de er sikre på, at den information som befolkningen modtager, ikke skader tiltroen til regimet. 

I de senere år har vi alle kunne følge med i, hvordan Putin har brugt vanvittige løgnehistorier til at retfærdiggøre sine aggressive krigshandlinger.
De fleste af os har sikkert tænkt: hvordan kan det lade sig gøre at slippe afsted med så åbenlyse løgne?

Det kan vi heldigvis blive klogere på, når vi mødes med ph.d.-stipendiat og Ruslandskender Kristina Aleksandrovna Pedersen. 

Kristina har et dybt kendskab til både det russiske sprog og russisk politik. 
Til foredraget vil hun give os et overblik over den seneste udvikling i brugen af censur og propaganda i Rusland, og hvordan det har formet det russiske medielandskab i dag. 
Kristina vil også fortælle, hvordan Ruslands regering styrer medierne, og hvordan censur og propaganda former russernes adfærd og politiske holdninger.

Til foredraget kan du få et gratis eksemplar med hjem af Lea Korsgaards ’Den der råber lyver’.
Bogen kommer med syv gode råd til kampen for en mere saglig samfundsdebat og mindre misinformation.

Fakta 

Kristina Aleksandrovna Pedersen er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Hendes projekt fokuserer på det russiske regimes brug af medier og tv-kanaler og hvordan det påvirker befolkningens politiske adfærd.

Verdensmål 4: kvalitetsuddannelse
Med denne aktivitet støtter Ballerup Bibliotekerne op om arbejdet med at ”sikre alle mere lige adgang til uddannelse og at fremme alle borgeres muligheder for livslang læring”.

Onsdag den 23. november 2022 kl. 19-20
Kulturhus Måløv, Salen
Gratis billetter