Nye Stemmer

Af Anonym (ikke efterprøvet)
02.02.18
Et nyt kultursamarbejde med plads til alle har set dagens lys

Ballerup Bibliotekerne er stolte af at deltage i Nye Stemmer,  som er et kultursamarbejde mellem foreninger og institutioner i Ballerup.

Samarbejdet skal være med til at sikre en positiv integration ved at skabe et rum, hvor gamle og nye danskere kan mødes om og i kulturen.

Derfor er Nye Stemmer også nye fællesskaber, nye oplevelser og nye møder mellem mennesker og kultur.

Det er foredrag, koncerter, teater, udstillinger og meget andet og det er her, der er plads til alle lige meget om man er fra Ballerup eller Beirut.

Du kan se Nye Stemmers program, der løbende blive udvidet med flere spændende tilbud, på facebooksiden Nye Stemmer – Ballerup. 

Der er plads til alle stemmer, så har du idéer eller forslag til noget du godt kunne tænke dig at se i Ballerup eller måske selv være med til at skabe, så send os en mail: mr@baldersbo.dk 

Vi håber at også du vil synes om initiativet. Og at du vil tage del i det. På den ene eller den anden måde.

Har du spørgsmål, forslag til arrangementer eller leder efter nogle at følges

med er du velkommen til at kontakte os: ”Hedegaven”, Hedeparken 23c.

Vi træffes tirsdage kl. 16 - 18 eller på mail mr@baldersbo.dk eller ring 30 76 18 25.

Vi glæder os til at se dig et sted derude!

Mange hilsener fra Nye Stemmer

 

Nye Stemmer er et kultursamarbejde, startet i 2018, initieret af Beboerprojektet Hedegaven, Baltoppen LIVE, Ballerup Bibliotekerne, “Dialogforum for foreninger, der arbejder med integration, inklusion, naboskaber og fællesskaber” og Forenings- & Frivillighedscentret Tapeten. Projektet er støttet af Kultur- og Fritidsudvalget i Ballerup Kommune.