Louisiana Literature Logo

Gå ikke glip af: Louisiana Literature

15.08.19
Den 22. – 25. august åbner Louisiana endnu engang dørene til deres fremragende litteraturfestival. Vores litteraturformidlere Andreas og Signe giver her deres bud på de forfattere, du ikke må gå glip af under festivalen.

Michel Houellebecq (f. 1958)
Et af højdepunkterne på årets festival er uden tvivl den meget omdiskuterede franske stjerneforfatter Michel Houellebecq, som blandt andet skal interviewes af chefredaktør på Information Rune Lykkeberg. Det kan kun blive både tankevækkende og underholdende! Houellebecq er aktuel med sin syvende roman Serotonin, som absolut er en af hans bedste. Her møder vi en velkendt type fortællerstemme i hans univers: en midaldrende, hvid og på alle mulige måder privilegeret fransk mand, der både er racistisk, misogyn og homofobisk, og som er led og ked af sit liv og allerede fra romanens begyndelse har opgivet det. Han er et næsten gennemført ubehageligt bekendtskab, var det ikke, fordi romanen giver i hvert fald én grund til denne lede: Som ung oplevede han en stor kærlighed, et glimt af lykke, som han sidenhen forgæves har søgt. Han bliver holdt oppe af et stort indtag af antidepressive piller, som tilfører ham lykkehormonet serotonin, men som til gengæld også fratager ham ethvert seksuelt begær. “Sammenbruddets geni” har Rune Lykkeberg kaldt Houellebecq med henvisning til, at denne privilegerede vestlige hvide mand og hans værdier er ved at gå under. Det er stor litteratur at kunne sammenfatte det i én menneskeskæbne!

Andreas

Sara Stridsberg (f. 1972) 
Svenske Sara Stridsberg er i mine øjne en af de bedste skandinaviske forfattere i sin generation, og jeg glæder mig intenst til at høre hende på festivalen. Stridsberg skriver oftest om virkelige personer, som på den ene eller anden måde ikke passer ind i samfundets udstukne rammer. Hun trækker deres liv helt tæt på læseren, så dét der ved første øjekast kan virke uforståeligt og fremmed pludseligt bliver meningsfuldt og genkendeligt. Hendes fortættede lyriske sprog bringer på smukkeste vis samfundets skæve eksistenser ind i poesiens lys. I den seneste roman Kærlighedens Antarktis lader hun en myrdet kvinde tale fra den anden side af døden, og de grumme og profane sider af menneskelivet får pludselig et skud skønhed, så man bliver blæst bagover af alle de nuancer og kontraster et skrøbeligt liv og en grusom død kan indeholde. Gennem sine nænsomme beskrivelser af karakterernes udsathed og styrke, yder hun det enkelte menneske den retfærdighed i litteraturen, som de ikke opnåede i deres levede liv. Det er simpelthen stor, sødmefyldt og smertelig kunst Stridsberg bedriver med sine romaner. Under festivalen kan man lørdag opleve hende i samtale med Synne Rifbjerg, men søndag mødes hun også med den danske forfatter Christina Hesselholdt – og den samtale vil jeg nødigt gå glip af!

Signe

Matias Faldbakken (f. 1973)
Jeg glæder mig umådeligt til at opleve den norske billedkunstner og forfatter Matias Faldbakken – både selv og i en samtale med danske Madame Nielsen, der nok skal blive mindeværdig. Siden jeg læste hans nyeste roman The Hills på norsk sidste år – det kan anbefales, men den udkom også på dansk tidligere i år – har jeg ikke kunnet gå ind på en restaurant uden straks at befinde mig midt i en scene fra bogen. The Hills er navnet på en fiktiv fin og gammel restaurant i hjertet af Oslo, hvor det 20. århundredes europæiske traditioner bliver holdt i live, og hvor klientellet består af rige, indflydelsesrige eller kunstneriske personligheder fra en svunden tid. I denne tidslomme er vi i selskab med en underligt lommefilosofisk navnløs fortæller, der har været på stedet i 13 år og ikke har anden identitet end den at være tjener. Hans arbejde består knap så meget i at servere som i at holde på formerne, og det er dem, der bliver udfordret. Det sker på en ganske, ganske underholdende og underspillet måde. Jeg vil sent glemme denne mærkværdige tjeners stemme, hans skæve samtidsanalyser og den subtile panik, han udtrykker, da ikke blot stedets former, men med dem også en hel verden synes at smuldre bort mellem fingrene på ham. 

Andreas

Shahrnush Parsipur (f. 1946)
Den første oversættelse af Shahrnush Parsipurs Kvinder uden mænd udkom for nyligt på dansk til stor glæde for fans af verdenslitteraturen. Parsipur er en af Irans vigtigste og mest kontroversielle forfattere, bl.a. fordi hun skriver om kvindelig seksualitet og de svære livsvilkår kvinder trækkes med under det patriarkalske styre. Hendes bøger er ulovlige i Iran, og hun lever i dag i eksil i USA. Hun er ikke alene en fremragende forfatter, men har også en barsk og medrivende personlig historie – hun har eksempelvis flere gange været fængslet pga. sit virke som forfatter. Hendes værker er humoristiske, provokerende og velskrevne, og selvom de er nyskabende trækker de også på den arabiske litteraturtradition ved at iblande fantastiske og eventyrlige elementer. Jeg glæder mig til at blive klogere på Parsipurs fortællinger og på iransk litteratur generelt, når hun torsdag taler med den danske oversætter Nazila Kivi. Den danske forfatter Olga Ravn vil undervejs læse op af Kvinder uden mænd.

Signe

László Krasznahorkai (f. 1954)
Man bør unde sig selv at opleve den ungarske forfatter László Krasznahorkai. Nok er han mindre kendt i Danmark, men af mange betragtes han som et af de største nulevende navne i europæisk litteratur. Og nok er hans litteratur svært tilgængelig, men han er anstrengelsen værd. Han er først for nylig blevet oversat, og indtil videre er det derfor kun hovedværket Modstandens melankoli (1989), som findes på dansk. Den foregår i en ikke nærmere defineret ungarsk provinsby, trist og grå og afskåret fra resten af verden, hvor vi følger en række af byens på forskellige måder tragikomiske indbyggere. En omrejsende cirkustrup, der turnerer med en udstoppet kæmpehval, skaber røre og en dyster undergangsstemning i byen. Det søger den begærlige fru Eszter at udnytte; ved at genoprette ro og orden drømmer hun om at gennemføre et kup og indsætte sig selv som diktator. Krasznahorkai er særlig blev kendt og berygtet for sin skrivestil, for sine komplicerede og noget nær uendelige sætninger. Det er langsom læsning, og han tilbyder ikke sin læser mange pauser i form af eksempelvis afsnitsinddelinger. Men efterhåndenden som man kæmper sig igennem hans tætte prosa, åbner sig en herligt grotesk og enormt morsom verden, der rummer mange indsigter om, hvad der får mennesker til at behandle hinanden så grusomt.

Andreas

Se det fulde program for festivalen her