Aleksandra anbefaler: 'Gavrilo Princip – manden, der ændrede et århundrede'

04.05.22
Teenageren der satte ild til verden

Måske du kender navnet Gavrilo Princip? Uanset om du gør, er denne graphic novel glimrende læsning.

Historien foregår i årene op til 1. Verdenskrig og den gnist, der siges at have antændt krigen midt i Sarajevos gader i 1914. I modsætning til andre fortællinger om episoden, er det ikke selve krigen der er i fokus, men derimod årsagen til krigen og baggrunden for den.

Vi følger den bosniske serber Gavrilo Princip, medlem af den revolutionære bevægelse ”Ungt Bosnien”, der kæmpede for et frit og selvstændigt Jugoslavien. Historien skildrer både hans liv og opvækst, og også hvilke omstændigheder, der fik ham til at handle som han gjorde, da han skød og dræbte den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand i 1914. 

Drabet havde fatale konsekvenser. 15.000.000 mennesker mistede livet i den store krig, blandt dem over 1 mio. af Gavrilo Princips egne folk - 28% af Serbiens befolkning.

Tegneserien er tegnet i sort/hvid og giver et flot visuelt udtryk. Det mærkes, at forfatteren Henrik Rehr, har kredset om det historiske stof og behandler det med omhu og alvor.

 

 

Den har desuden været nomineret i kategorien: Bedste danske tegneserie.

Denne graphic novel er et flot bevis på, at genren kan meget mere end blot at underholde!

 

Materialer