Vil du være en del af fællesskabet på Posthuset?

Af Anonym (ikke efterprøvet)
21.08.20
Alle borgere i Ballerup er inviteret til brainstorm!

Ballerup Bibliotekerne er stolte af at have fået opgaven med at skabe liv i det nedlagte Posthus på Banegårdspladsen. Vi drømmer om at skabe et sted, hvor der er plads til alle, og alle initiativer kan bliver prøvet af. Men det er en opgave, vi ikke kan klare alene.

Derfor har vi brug for dig.


Vi vil meget gerne høre, hvad du drømmer om at være med til at skabe. Vil du undervise i dans? Arrangere fællesspisning? Starte en brætspilsklub? Hvem vil du gerne lave noget med? Hvem vil du gerne lave noget for?
Måske har du ikke en konkret idé, men vil gerne være med til at gøre Posthuset til at rart sted for alle at være?
 

Vi har brug for dit engagement. Så har du lyst til at blive en del af arbejdet med at skabe liv i Posthuset, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi mødes online:
Tirsdag d. 8/9 kl. 16.30-17.30 og torsdag d. 17/9 kl. 19-20

Send en mail med hvilken dato, du gerne vil være med. Kan du ingen af dagene, men vil gerne være med, så send også en mail.
Mailen skal sendes til Sara, projektleder på Posthuset, skoh@balk.dk – skriv gerne et par linjer om, hvem du er og hvorfor du har lyst til at være med.
Vi glæder os til at høre fra dig!