Børn i Tech-teket Makerspace
Vi anbefaler, at man som minimum er 13 år for at bruge Makerspace på egen hånd. Det skyldes, at maskiner og software kræver tålmodighed og kontrolleret brug for at være sikre og succesfulde at anvende.
Men vi laver også sjove og kreative workshops for yngre børn. Vi har f.eks. lavet fidget spinners på 3D-printeren, trykt t-shirts, lavet postkort med LED-dioder og smartphone højttalere ud af køkkenrullerør. Formålet med disse workshops er først og fremmest, at skal være sjovt for børnene, men også at de får mulighed at for at lege med digitale værktøjer på computeren, elektroniske dimser, kodning og fremstilling på de forskellige digitale maskiner, som 3D-printerne.
Vi lægger ofte disse workshops i skolernes ferie og i weekenden, så børnene og deres voksne har tid at være med. Du kan følge med her på hjemmesiden, hvor vi fortæller hvornår og hvad, vi laver næste gang.
Vi elsker alt maker-agtigt, så hvis du har et forslag til en sej og spændende workshop, så skriv endelig til os.