Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Tech-teket

Byg en satellit!

07.11.19
Kom og vær med når vi bygger demo satellitter og lær en masse om klimaforskning og observationer fra rummet.

Det gør vi i et satellit-forløb, som er lavet specielt til biblioteker af det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Forløber foregår over tre gange på biblioteket. Hver gang skal vi bruge vores kloge hoveder og hænder og bygge, teste, bygge om igen og opsende vores satellitter med små infrarøde kamaraer i balloner i snor. Vi skal også prøve at fortælle andre om, hvad vi har lært undervejs.

Vi skal bygge i Makerspace på Ballerup Bibliotek, hvor alle satellitterne også bliver udstillet efterfølgende. Materialerne er pap, plastik, tape og mikro-computeren Raspbarry Pi. Undervejs skal vi måske bruge maskinerne i Makerspace, hvis I gerne vil det i jeres satellitdesign.

Vi designer og bygger i hold på 4-5 personer, og du må gerne deltage med dine venner eller familie på samme hold.

Der er begrænset antal pladser, og I deltager i alle tre "missioner" / mødegange, når I tilmelder jer den første.

 

Forløber består af tre "missioner" / mødegange:

Torsdag d. 7. november kl. 17-19: Introduktion til rumforskning og design af satellit

Lørdag d. 9. november kl. 10.30-13.30: Test satellit og send den op med balloner

Torsdag d. 14. november kl. 17-19: Vis dine resultater frem med billeder og ”rum-kunst”

 

En del af Verdens Bedste Løsninger og PLIX

Forløbet er en del af projektet Verdens Bedste Løsninger, som Kulturstyrelsen har givet støtte til. Verdens Bedste Løsninger rummer også en stor vidensfestival d. 23. november, som I kan se mere om her.

Forløbet er det første af sin art, hvor MIT samarbejder med et bibliotek uden for USA gennem programmet Public Library Innovation Exchange. MIT Media Lab’s Space Exploration Initiative forsøger med forløbet at udbrede viden om rumsforskning og satellitter i et format, som er mere letforståeligt og tilgængeligt uden for universitets mure. Læs mere om PLIX her.