Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Godt og blandet

Vil du være med til at gøre en forskel?

27.10.21
Er du 60+, og har du lyst til at være med til at gøre verden lidt bedre?

Drømmer du om at dyrke en byhave, så byen myldrer af vilde blomster og sommerfugle?
Har du lyst til at give dit gamle tøj nyt liv eller sy et par bukser ud af brugte lagner?
Eller vil du være en del af et fællesskab, der sammen finder ud af, hvordan vi spiser mere bæredygtigt, får mere ud af råvarerne og undgår madspild?

Ballerup Bibliotekerne søger dig, som er nysgerrig og har lyst til at være med i et eller flere handlende fællesskaber for en mere bæredygtig verden.

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Sammen kan vi være med til at skabe de ændringer, vi ønsker skal ske i Ballerup.

Hvis du vil være med i et meningsfuldt fællesskab eller bare gerne vil høre mere, så kom til informationsmøde og vær med i snakken om hvilke fællesskaber vi sammen kan skabe, for at gøre Ballerup til et endnu bedre og mere bæredygtigt sted at bo.

Vi serverer gratis kaffe og kage til arrangementet.

Hvor: På vores allesammens nye samlingssted ”Posthuset”, Banegårdspladsen 7, 2750 Ballerup.
Hvornår: Onsdag den 27. oktober kl. 15-16
 

Ballerup Bibliotekerne er blandt de 7 biblioteker i Danmark, der i løbet af de næste 3 år er en del af projektet ”Sammen om Verdensmål”. Det handler om at udvikle lokale fællesskaber, som bidrager til et eller flere af FN’s verdensmål.