Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
100 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Foredrag og debat

Kim Larsen - Mine unge år

08.10.19
Et muntert og musikalsk foredrag

Jens Andersen fortæller om den folkekære musikers farverige liv, der endte så brat i efteråret 2018, inden Kim Larsen og Jens Andersen sammen fik færdiggjort erindringsbogen om hele Kim Larsens Liv.

Jens Andersen er manden bag prisbelønnede biografier om bl.a. Thit Jensen, Tove Ditlevsen, H.C. Andersen, Astrid Lindgren og Kronprins Frederik.

Med udgangspunkt i sin nye bog, ”Kim Larsen. Mine unge år”, fortæller Jens Andersen om Kims faderløse opvækst på stenbroen og om lange lykkelige ferier på Fyn hos den bibelstærke, tegneglade morfar, der satte sit præg på en velopdragen dreng. Drengen Kim drømte om at blive enten cykelrytter eller luftakrobat, og fra begyndelsen havde han et vågent, men frygteligt genert øje til det modsatte køn. I ungdommen, hvor rockmusikken holdt sit indtog, forestillede Kim sig selv som enten skuespiller eller romanforfatter, men endte som skolelærer og spillemand.

Undervejs i foredraget trækkes der lange linjer gennem Larsens liv og hans mange sange - fra barndommens gade i Københavns nordvest-kvarter, over Askov Højskole, det mislykkede skolelærerjob og til slumstormerårene omkring 1968 på Christianshavn, hvor Gasolin blev til.

Denne aften byder på et muntert og musikalsk foredrag om mennesker, litteratur, sang og kærlighed, hvor der - med Kim Larsens ord - er ”både til gården og til gaden”.

Books & Beers er biblioteks arrangementsrække, hvor gode bøger møder kolde kvalitetsøl.

Ballerup Bibliotek
Tirsdag den 8. oktober kl. 19-21
Billetter 100 kr. ekskl. drikkevarer

 

Materialer