Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis billetter
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag og debat

Statistikkens kunst – Forskningens Døgn

22.04.24
Opdag misinformation, forstå verden og træf bedre beslutninger

Kom til en spændende eftermiddag i Måløv, hvor professor ved Københavns Universitet, Claus Thorn Ekstrøm, vil gøre os lidt klogere på, hvordan tal og statistik påvirker vores samfund og beslutninger. 

Hør om statistisk tænkning, misinformation, usikkerheder og opdag simple tricks til at undgå at blive vildledt af tal i medierne.

Bliver vi manipuleret? 

I medierne ser vi konstant historier, der er baseret på statistik: “Over ti genstande om ugen kan forkorte dit liv”, “10% af en årgang har ikke gennemført folkeskolens afgangseksamen inden de er 18” og så videre. 

Statistiske resultater bruges til at belyse problemstillinger, træffe politiske beslutninger og forme vores samfund. 
Men de bruges også som slagkraftige argumenter i diskussioner, fordi påstande virker mere overbevisende, når der knyttes tal til dem. Tallene bliver en garanti for sandheden.

Hvad kan du forvente?

I dette foredrag diskuterer Claus, hvordan statistisk tænkning oversætter data til en dybere forståelse af verden. 

Claus vil vise simple tricks til at undgå både misinformation og at blive snydt af tal i artikler og diskussioner, hvorfor statistisk usikkerhed bør omfavnes, og hvordan modstridende interesser mellem journalister, politikere og forskere styrer de tal, vi ser. 

Vi glæder os til at se dig til en statistisk set fantastisk oplysende eftermiddag i Måløv.

Mandag den 22. april kl. 17-18
Kulturhus Måløv – Loftet
Gratis billetter