Om dette arrangement

Tid
18:00 - 19:30
Pris
Gratis - bare mød op
Bibliotek
Target
For alle
Foredrag og debat

Deep Talk Ballerup & Aydin Soei

06.10.23
Er det os mod dem?

Efter succesen med Girl Talk Friday præsenterer vi vores nyeste arrangementsserie, skabt i samarbejde med lokale unge i byen: Deep Talk Ballerup!

Deep Talk Ballerup er en aften hver måned, hvor vi byder velkommen til unge drenge og piger på tværs af generationer. 

Vi tager fat i de dybe samtaler og skaber mere fællesskab og forståelse for hinanden.
Vi skal lære af hinandens erfaringer og dele ud fra dem.
Emnet for aftenerne besluttes af deltagerne sammen med Aleksandra, der står for projektet med de unge. 
Der er mulighed for at deltage anonymt uden nødvendigvis at dele ud, men blot lytte med eller være med i hele skabelsesprocessen.
Det vigtigste er, at aftenerne er åbne for alle.

Denne første aften har vi inviteret sociologen Aydin Soei til en samtale om den vrede, man som ung kan blive ramt af. 

Aydin er sociolog og forfatter til bl.a. bøgerne "Vrede unge mænd," "Forsoning" og "Fædre."

Vreden kan ramme i alle afskygninger og prikke til ens retfærdighedssans. 
I vores samfund og hverdag findes en masse kløfter, og vi påvirker hinanden ved at opdele os i kasser. 

Derfor kan der nemt opstå en "os og dem" i alle afskygninger – den ”elefant i rummet”, som vi ofte ikke peger på eller taler om i vores hverdag, men som vi tit hører om i medierne. 

Som ung kan man nemt blive ramt af følelsen af at være placeret i en gruppe, hvad enten det er at være etnisk minoritet eller være en del af et fællesskab, der deler en passion. 

En ”os og dem”-tendens er sjældent gavnlig, men den opstår alligevel, og det er vigtigt at få sat ord på, hvad det er, der får os til at inddele os i grupper efter etnisk baggrund, køn eller social status.

Vi byder velkommen til en spændende aften, hvor Aydin Soei vil fortælle os om netop vreden ved at være minoriseret på den ene eller anden måde.

Fredag den 6. oktober kl. 18-19.30 – dørene åbner kl. 17
Posthuset, Banegårdspladsen 7
Gratis – Bare mød op
Ring 4175 0071 hvis du ikke kan finde os
 

Materialer