Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:30
Pris
Gratis billetter
Bibliotek
Lokalitet
Ved caféområdet
Target
For voksne
Foredrag og debat

David Bowie & Ziggy Stardust

27.09.23
Musikklubben inviterer til foredrag med forfatter Jan Poulsen

Kom til en aften om multikunstneren og ikonet David Bowie og hans første og største alter ego ”Ziggy Stardust”. 

David Bowie var en af de største kulturpersonligheder i det 21. århundrede. 
Han udgav musik i seks årtier, men bevægede sig oftest i sin egen tid uden for tiden.

Musikken var hans hjemmebane, men han påvirkede mange andre kunstneriske retninger, og han appellerer stadig til både unge og ældre over alt. 
Ja, her mere end syv år efter hans død er interessen for ham større end nogensinde.

David Bowie var også en sand mester i at opfinde og ’spille’ roller, og hans første alter ego var den androgyne Ziggy Stardust, som han introducerede i 1972 og aflivede året efter. 

Denne aften vil forfatteren og Bowie-kenderen Jan Poulsen især dykke ned i denne særlige periode af tusindkunstnerens liv og bl.a. stille spørgsmålene:

  • Hvem var Ziggy Stardust?
  • Hvorfor hed han, som han gjorde?
  • Hvor kom navnet fra? 
  • Hvad ville Bowie med figuren?

Du får svarene og meget mere ved foredraget, hvor Jan Poulsen også spiller relevant – og overraskende – musik fra perioden.

Om foredragsholderen
Jan Poulsen mødte David Bowie flere gange og har udgivet bogen ’David Bowie. Starman 1947-2016’, foruden en række bøger om bl.a. Sort Sol, Eik Skaløe, Dizzy Mizz Lizzy og Iggy Pop.

Arr. af Musikklubben på Ballerup Bibliotek.

Onsdag den 27. september kl. 19-21.30 
Cafeområdet på Ballerup Bibliotek 
Gratis billetter

 

Tags