Om dette arrangement

Tid
16:00 - 16:45
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Online via Teams - følg linket
Target
For alle
Foredrag og debat

Danskere i verden

29.03.23
Online bogcafé

Tag med på en ekstraordinær rejse jorden rundt - ikke på 80 dage, men på knap tre kvarter - når fire engagerede formidlere - live og online fra hvert sit hjørne af Danmark - inspirerer med spændende titler om kendte, ukendte, fiktive og nulevende danskere, der er rejst ud i verden og har sat tydelige spor.


Mød blandt andre journalisten, der tog til Liberia for at konfrontere en massemorder og de danske sygeplejersker på Korea-krigens hospitalsskib Jutlandia. 

Følg med ultraløberen, der som verdens første har løbet kloden rundt. 

Rejs med den unge billedkunstner, der under første verdenskrig forlod trygge Åbenrå for at følge undervisning hos tidens dygtigste malere i de europæiske storbyer. 

Og mærk frustrationerne, når geografen, botanikeren og dyrekonservatoren igen og igen kører fast i Saharas ørkensand i jagten på at studere ”det blå nomadefolk”, tuaregerne.

En del af mere
Landets biblioteker, DR, Det Danske Udvandrearkiv og stadsarkiverne sætter fra uge 10 til uge 16 fokus på nogle af de omkring 250.000 danskere, der i dag bor i udlandet, samt nogle af dem, der gennem tiden har sat markante aftryk rundt om i hele verden. Fra missionærer, lykkeriddere og flugtkonger over forretningskvinder, forskere og fuskere til helt almindelige danskere, der bare blev træt af vejret under danske himmelstrøg.

De fire engagerede formidlere kommer fra Bornholms Folkebiblioteker, Odense Biblioteker og borgerservice, Brønderslev Bibliotek og Aalborg Bibliotekerne.

Det er gratis at deltage, benyt følgende link på dagen (NB! Virker først, når arrangementet starter):

https://teams.microsoft.com/l/meetup-join/19%3ameeting_YmMwY2Q4ZjMtYTI1M...

Onsdag den 29. marts kl. 16-16.45
Hjemme hos dig selv
Gratis via Teams – klik på linket ovenfor