Ni gode bøger om fællesskab

Lotte:
I Stine Pilgaards fantastiske roman ”Meter i sekundet” følger vi hovedpersonens kamp for at blive en del af fællesskabet i en vestjysk by. En kamp, der på ingen måde er let, men ganske underholdende beskrevet.

Cecilie:
I ”Mellem venner” af Amos Oz får læseren et unikt indblik i et helt særligt fællesskab, nemlig livet i en kibbutz i Israel i 1957. En lærerig bog om en markant anderledes måde at leve på og forholdet mellem individ og kollektiv.  

Signe:
”Kvinder uden mænd” af Shahrnush Parsipur 
Midt i et samfund præget af statskup, dominerende patriarker og snærende familiebånd drages fem meget forskellige kvinder mod en magisk have for at begynde et nyt liv. Bogen er smukt skrevet og man bliver simpelthen klogere på menneskelige fællesskaber af at læse med – det gælder både det helt store samfundsfællesskab og de små uformelle grupper, vi tilfældigt havner i. 

Nina:
Den bedste bog, jeg har læst om fællesskaber er Pernille Ipsens ”Et åbent øjeblik”. Den skildrer et fællesskab af kvinder, der mødte hinanden på Femø lejren i 70’erne, og tog fællesskabet og kvindebevægelsen med hjem, hvor de skabte et af de første kvindekollektiver. Det er en utrolig historie om en gruppe stærke og handlekraftige kvinder, men også en fortælling om hvordan fællesskaber kan blive rigtig svære og til sidst smuldre. Det er en fantastisk nuanceret og indlevet bog.

Jan:
Alders- og livsfasefællesskab fylder for mig. Derfor vil jeg anbefale Bo Østerlunds fire interviewbøger ”Modne mænd 1-2-3” og ”Modne kvinder”, hvor kendte danske mænd og kvinder fortæller hudløst ærligt om livets patina. 
Serien omhandler personer i ca. samme livsfase som jeg selv (64 år) og spejler på blændende vis de overvejelser og refleksioner man selv har, både i forhold til det levede liv og de ønsker man har til den ”begrænsede” fremtid. Vi har alle, forskellighederne til trods, langt hen af vejen den samme ”livstvivl”. Du er ikke alene….. Og det er også fællesskab. 

Helle:
En af de bedste bøger om fællesskaber jeg har læst for nylig er Elizabeth Strouts ”Alt er muligt” om en gruppe mennesker i en lille by i udkants-USA, der på hver deres måde lever med smerte, skam, længsel, kærlighed og tab. De 9 hovedpersoner famler sig igennem hver deres komplicerede liv, men selv når de føler sig mest isolerede, er de bundet sammen på kryds og tværs af handlingstråde og af det fællesskab, som livet i en lille by udgør med både hemmeligheder og sladder, men også med glimtvise mulighed for venlighed.

Aleksandra:
Den bedste bog, jeg har læst om fællesskaber er ”Opråb fra blokken” af Zeshan Shakar, fordi man i bogen fint følger livet på ”Tante Ulrikkes vej”, som bogen hedder på norsk. Den handler om to gutter med minoritetsbaggrund, og hvordan deres liv flere gange passerer hinanden. Den ene er rebelsk, og den anden en rolig fyr. Bogen sætter arv og miljø i perspektiv, og man får en fornemmelse af, at ens livsbane formes af den skæbne, man fødes ind i, og de fællesskaber man befinder sig i. 

Benjamin:
En skøn bog, jeg har læst om fællesskaber, er ”Mus og mænd” af John Steinbeck, fordi den barskt og rørende skildrer, hvordan man har brug for en anden – om det så bare er en tosse – for ikke at blive tosset.

Susan:
Min bedste bog om fællesskaber er helt klart ”Løbeklubben i Saudi” af Lotte Garbers, fordi den så klart beskriver alle de dejlige fordele, der er ved det fællesskab, der opstår blandt de arabiske kvinder, der som noget nyt må mødes i det fri og dyrke motion.