Tech-teket

Prøv selv tirsdag i Tech-teket

Fra imorgen tirsdag d. 27. maj overgår Tech-teket til selvbetjent fra kl. 16 - 18.
Læs mere om, hvad det betyder her:

Af Pernille Just Kyvsgård

Tags

Tech-teket

Fra tirsdag den 27. maj overgår Tech-teket til selvbetjent Prøv-selv aften.
Dette betyder, at tirsdage mellem kl. 16 og 18 er der adgang til Tech-teket, men det er ikke muligt at få hjælp fra en medarbejder til dit projekt.

Læs mere om reglerne og rammerne her:

  • Laserskærer-rummet lukker kl. 16 om tirsdagen, da laserskæreren kun kan benyttes i betjent åbningstid eller sammen med en frivillig eller ansat.
  • Vinylskæreren kan ikke benyttes.
  • Epson storformatsprinter kan benyttes med double matte papir på 180 gram.
  • 3D-printere med indsat filament kan benyttes med det filament, der sidder i. Vi beder brugerne om ikke at ændre indstillinger på 3D-printerne (temperatur, layer height, bed-level eller kalibrering). Sæt en post-it og lad en ansat indstille det. 
    I må gerne justere indstillinger i PrusaSlicer.
  • Kl. 17.55 kommer en ansat og lukker Tech-teket af, da hele biblioteket overgår til selvbetjent. Her skal man være ude.
  • Brug vores vejledninger til selv at undersøge, hvordan du kan komme videre med dit projekt uden vores hjælp.
  • Gør kun det, du allerede ved du kan på maskinerne, når du er her i selvbetjent tid. 

Døren til Tech-teket vil blive lukket kl. 16. Hvis du vil ind, kan du banke på hos dem, der allerede er i Tech-teket. Hvis der ikke er nogen, kan du få en biblioteksansat til at lukke dig ind.

I den selvbetjente tid forventes det stadig, at man følger vores retningslinjer og regler for ophold og deltagelse i Tech-teket. 

De hænger i Tech-teket og kan også læses i den vedhæftede fil her.