Tech-teket

Lav cool coasters i Tech-teket

I Tech-teket har vi over sommerferien haft tid til at lege med nye ideer, og der har Pernille givet sig i kast med coasters som den næste gaveidé.
Se her hendes 3 bud på en nem, personlig og æstetisk gave og lær at gøre hende kunsten efter.

Af Pernille Just Kyvsgård

Tags

Tech-teket

Hvis du er nybegynder og gerne vil lave noget, der helt sikkert bliver flot, kan coasters være et godt sted at starte. 

Det er forholdsvis sikkert, at du får noget der kan bruges. Der er uendelige variationsmuligheder. Du kan bruge vores rester, og der er ikke noget, der behøver at blive konstruere. Og tilmed er det en brugbar gave, som alle ville blive glade for. 

Vi har lavet tre forslag til, hvordan du, med hjælp fra Kunstig Intelligens, nemt kan gøre dine coasters helt personlige.  

I alle 3 tilfælde har Pernille brugt https://www.bing.com/images/create til at generere det materiale, der er blevet til dekoration på bordskånerne. Det kræver, at du opretter en Microsoft konto, og så har du 15 gratis promps om dagen. Grunden til Pernille har brugt dette er, at det er let at bruge for nybegyndere og giver en æstetik, der tiltaler hende. Du kan dog bruge lige det program, som du foretrækker. 

Til kaffeelskeren: 

Materiale: Birkefinér. 
Pris: 60 kr. 
Tidsforbrug 1,5 time. 
Promt: simple black and white Round stickers with different beverages and cakes, romantic coffee house style. 

 

Til kaffe skal materialet kunne holde til høje temperaturer, og derfor var det sikreste valgat lave coastersne på vores birkefinér. De er lige nu ret modtagelige for fugt, og derfor overvejer vi at oliebehandle eller lakere dem for at gøre dem ekstra holdbare. 

Til dette design var ideen, at alt skulle laves i samme materiale, og at illustrationerne på brikkerne skulle graveres i laserskæreren. Derfor valgte Pernille at bede om sort og hvide stickers, da vores erfaring er, at gravering bliver flottest ved høje kontraster og simple billeder. 

Holderen er en tilrettet udgave af ABoks fra https://boxes.hackerspace-bamberg.de/ En genial hjemmeside til generelle konstruktioner. 
I bunden er graveret første vers af Benny Andersens sang ”Svantes Lykkelige Dag”. 

Bordskånere til Kaffeelskeren

Brikker til øl-entusiasten: 

Materiale: MDF-rester og vinyl. 
Maskiner: Laserskærer og vinylskærer. 
Pris: 50 kr. 
Tidsforbrug: 2 timer. 
Promp: Geeky colourfull squared beer coasters with boardgames to print

Til ølbrikkerne var drømmen at give et mere holdbart take på den classiske pap pubcoaster. Derfor var mdf det åbenlyse valg af materiale, da det har samme fornemmelse som hårdt pap. Til at dekorere har vi printet vores genererede billeder på vores vinylskærer og herefter monteret dem på ølbrikkerne. Et materiale vi forventer er let at tørre af, så de kan holdes rene. 

Kassen er en variation af NotesHolder fra https://boxes.hackerspace-bamberg.de/

Brikker til øl-entusiasten

Brikker til coctail-kunstneren: 

Materiale: Gennemsigtigt akryl, PLA og gennemsigtigt vinduesvinyl. 
Maskiner: Laserskærer, vinylskærer og 3D printer. 
Pris: 250 kr. 
Tidsforbrug: 1 dag. 
Promp: Round Coasters with different signature coctails japanese art style.

Coctailbrikkerne var et forsøg på at lave noget, der var mere eksklusivt og med et let udtryk. Derudover ville Pernille forsøge at lege med, om man kunne gøre dem gennemsigtige, og det lykkedes ret godt. Disse er særligt gode til kolde drikke  og kan tørres af med en våd klud. Vi ved ikke, om de kan holde til varme drikkevarer. 

Holderen til coctailbrikkerneer designet af Pernille i https://www.tinkercad.com/
De er printet i vores metallic PLA for at give et mere eksklusivt udtryk. 

Brikker til Coctail-kunstneren

Hvis du har fået lyst til at kaste dig ud i at lave coasters, så kom forbi Tech-teket, hvor vi er klar til at hjælpe dig.