FNs verdensmål 13: Klimaindsats

Indhold i denne artikel:

• Hvad går verdensmål 13 ud på?
• Danskerne vågner op til klimakampen
• Hvad kan du selv gøre?

Hvad går verdensmål 13 ud på?

Stigende verdenshave, havis der smelter på nordpolen, og ekstremt vejr som skovbrande, hedebølger og oversvømmelser.
Vi ser allerede mange konsekvenser af, at vores klima forandrer sig.

Derfor handler Verdensmål 13 om, at klimaforandringerne skal bremses, så mange fremtidige generationer kan leve gode liv på jorden.

Verden har en plan for at komme i mål med den grønne omstilling, men Parisaftalen fra 2015 bygger på, at landene frivilligt sænker deres CO2-udledning, og indtil videre har de ikke handlet hurtigt nok.

Forandringerne skal gå meget stærkere, hvis vi skal holde os under en temperaturstigning på to grader – og så tæt på 1,5 grader som muligt.

Men der sker store fremskridt, indtil videre især når det gælder strømproduktion.
Vi er også ved starten af en stor udvikling i transportsektoren, og de første grønne løsninger til den tunge industri som eksempelvis stålproduktion, der er utrolig klimaskadelig, bliver udviklet i øjeblikket.

Men klimaforandringerne kræver hurtig og vidtrækkende omlægning af alle aspekter af vores samfund, og i øjeblikket er vi på vej mod omkring tre graders opvarmning i slutningen af dette århundrede, hvilket vil få enorme og ødelæggende konsekvenser for livet på jorden.

Men for bare 10-15 år siden var vi på vej mod en endnu varmere fremtid, så vi har skåret mere end én grad af den potentielle opvarmning.

Klimaindsatsen virker altså – vi skal bare gøre meget mere. 

Danskerne vågner op til klimakampen 

I en dansk sammenhæng handler målet særligt om, at klima skal tænkes ind i politiske beslutninger og processer samt i planlægningen af fremtidens byer – og her er det godt at vide, at alle danske kommuner er i gang med at lave opdaterede klimaplaner.

Og så skal vi, som alle andre lande, sænke vores CO2-udledning markant.
Indtil videre anslår Klimarådet, at det er sandsynligt – men ikke sikkert - at Danmark lige når den nedre grænse for vores mål om at sænke udledningerne i 2025 med mellem 50 og 54 procent i forhold til udledningen af drivhusgas i 1990.

På den anden side er det ikke sandsynligt, at vi når vores mål om at sænke udledningerne med 70 procent i 2030.
Og vi når heller ikke vores EU-forpligtelser for at sænke udledningerne fra nogle af de tunge sektorer.

Heldigvis bliver viljen til forandring kun større i den danske befolkning. 74 procent af danskerne siger, at klimaet er den største udfordring, vi har. Det er faktisk end smule flere end ved det såkaldte klimavalg i 2019. 
 

Hvad kan du selv gøre

Tag cyklen eller offentlig transport
Biler udleder store mængder CO2, og biobrændsel er ikke nødvendigvis et bæredygtigt alternativ.
Benyt i stedet offentlig transport eller cykel i det omfang, du kan.

Hvis du skal investere i en ny bil, kan du overveje en elbil.
Udviklingen er nået langt, og i dag er der batteriskiftestationer i det meste af Danmark.
Hvis du ikke har mulighed for det, er det en god ide at vedligeholde din gamle bil, da en vedligeholdt bil forurener mindre.

Begræns antallet af flyrejser
Fly udleder store mængder CO2.
En rejse til New Zealand, tur-retur, udleder den samme mængde CO2 som elforbruget i et gennemsnitshus i cirka tre år.
Og korte flyveture er også problematiske, da der skal bruges ekstra brændstof til start og landing.

Danmark er også dejlig at holde ferie i – især om sommeren.

Spis mindre kød
Kød er en af de mest ressourcekrævende fødevarer at producere.
Den globale kødproduktion og den stærkt stigende globale efterspørgsel på kød resulterer i, at enorme skovområder bliver ryddet for at skabe plads til kvægbrug og til dyrkning af soja til husdyrfoder.

I Danmark udleder landbruget lige så store mængder drivhusgasser som hele den samlede transportsektor, og med 146 kilo kød per indbygger om året er danskerne det mest kødspisende folkefærd i verden.
En almindelig, kødbaseret diæt påvirker klimaet lige så meget som et helt års almindeligt/moderat forbrug af en mindre personbil.

Spis færre mælkeprodukter
Mælkeprodukter er ressourcekrævende at producere, fordi køer kræver store mængder foder for at producere mælk.
Samtidig udleder kvæg både store mængder CH4 (Metangas) og CO2.
Mælkeprodukter udgør den fødevaregruppe, der, næst efter kød, belaster klimaet mest.

Køb lokal mad i sæson, helst økologisk
Lokalt produceret mad, der ikke er produceret i drivhus, udleder generelt mindre CO2 end varer, der er produceret i udlandet og transporteret til Danmark med fly.
Økologiske varer er ikke nødvendigvis bedre for klimaet på kort sigt, men de er mere bæredygtige og miljøvenlige på den lange bane.

Spar på dit strøm- og varmeforbrug
Størstedelen af den el og varme, der produceres, resulterer i udledning af store mængder kulstof.
Man kan skifte til energi produceret af genanvendelige ressourcer såsom vand eller vind, og som forbruger kan man være med til at efterspørge mere vedvarende energi.
Indtil al energi stammer fra genanvendelige ressourcer, er den mest effektive måde at reducere sin klimapåvirkning på dog at reducere sit personlige forbrug.

• Anvend el-spareskinner og undlad at sætte dine el-produkter på standby
• Vask dit tøj ved en lavere temperatur
• Skru ned for varmen.

Genbrug og sortér genanvendeligt affald
Genbrug mindsker forbruget og dermed produktionen.
Bortskaffelse af affald kan være en belastning for klimaet, da affaldsafbrænding udleder giftige klimagasser. Det er især et problem i udviklingslande, hvor røgen sjældent bliver renset.
Affaldssortering har til formål at sikre, at affaldet håndteres på den mest korrekte måde, og at det, der kan genbruges, bliver genbrugt.

Køb FSC-certificeret træ og træprodukter
FSC-mærket er din garanti for, at det træ, du køber, stammer fra bæredygtig skovdrift.
Undgå at købe eksotisk træ fra gamle skove, herunder træsorterne iroko, mahogni, abachi og teaktræ. 

Begræns forbrug af papir
Produktionen af bl.a. tryksager kræver både energi og papir. 
Begræns dit forbrug af papir og efterspørg brugen af genbrugspapir og papir, der er fremstillet af FSC-mærket træ.

Reparer dine ting når de går i stykker
Tøj kan sys, og elektronik kan repareres - fx i det nye Grønne Værksted i det gamle Posthus i Ballerup.
Her er en gruppe frivillige i gang med at etablere et værksted, hvor alle borgere i Ballerup har mulighed for komme og låne værktøj og symaskiner, hvis de skal reparere tøj, elektronik, borde og stole.
Jo mindre vi smider ud og i stedet bruger de ting, vi allerede har, jo bedre er det for klimaet. 

Køb færre ting og i bedre kvalitet
En af de største klimafjender er vores forbrug.
Hvis du køber færre ting af bedre kvalitet, kan du i længden både spare penge og gøre en stor forskel for klimaet. 

Tak til Verdens Bedste Nyheder for lån af indhold.