Litteratur

Ballerups læseklubber anmelder

De bedste anmeldte bøger fra læseklubbernes forår og sommer

Af Cecilie Damgaard Morales Bondy

Tags

Skønlitteratur

I Ballerup har vi mange læseklubber, der hvert år læser og taler om en stribe mere eller mindre gode bøger. Den store viden om bøger synes vi, alle I andre læseglade folk skal have del i og lade jer inspirere af. Læs her om læseklubbernes favoritter i år:

Bogfinkerne:

”Citronbjerget” af Eva Tind til 4,25 stjerner

Citronbjerget er en fortælling om midaldrende Sui, som lige er gået fra sin mand, og som får et nyt liv i Korea, hvor hun har arvet bedstefarens "hytte". Det er en dejlig bog, som kræver en del af sin læser, men når man først er kommet ind i universet, læser man den med stor fornøjelse.

Den handler om at miste og genvinde, om kærlighed og begær og om mord og shamanisme. Grænsen mellem virkelighed og drøm er svær at definere. Mærkelige ting hænder, mystiske ritualer og overnaturlige fænomener forekommer. Bogen er fyldt med metaforer og et fantastisk billedsprog, og ikke mindst mange fine sentenser: feks: "Er man den, der forlader, bare fordi man er den, der går". En dejlig bog.

Blandede bolcher

”Ar” af Audur Ava Olafsdottir - 5 stjerner

”Vinternoveller” af Ingvild H. Rishøi - 5 stjerner

”Harpiks” af Ane Riel - 5 stjerner

”Brooklyn dårskab” af Paul Auster - 5 stjerner

Læsehestene

”Annas sang” af Benjamin Koppel  - 5 stjerner

Vingebo

”En uretfærdig tid” af Gertrud Tinning - 5,5 stjerner

Henriettes læseklub

”Hvor flodkrebsene synger” af Delia Owens - Næsten hele 5 stjerner

Fantastisk flot roman, der indeholder både natur, kærlighed og kvindelig styrke. Vi kunne godt lide måden, hvorpå vi fik livshistorien i sammenhæng med kapitlerne fra retssagen. Måske synes vi, at Kya blev lidt for perfekt på nogle områder. Det er tydeligt gennem natur- og dyrebeskrivelserne i bogen, at Delia Owens er zoolog og har styr på sin biologi.

Læsekredsen i Måløv

"Vindens port" af Anne-Cathrine Riebnitzsky - 4,25 stjerner

Mandagsklubben i Skovlunde

”Kvinden med den blå stjerne” af Pam Jenoff - 5 stjerner

En rigtig god bog, som fortjener topkarakter. Masser at tale om og spænding.

”Harpiks” af Ane Riel

Alle syntes, den var rigtig god, og den får et 10 tal, den kan bestemt anbefales, da den dækker et godt diskussionsemne.

Vil du vide mere om, hvad det vil sige at være med i en læseklub? Så læs mere her.