”Jeg er her. Og jeg bliver ved med at råbe!"

 ”Jeg slider mine kondisko hurtigere end andre!”

”Jeg går altid bagerst på trapperne.”

”Jeg kæmper for livshjælp, ikke dødshjælp.”
 

Hvad betyder det, når man som menneske hele tiden skal tilpasse sig trapper, perroner og blikke – i stedet for at samfundet tilpasser sig én?

Caspar er poet
Caspar Eric er en af Danmarks mest markante lyriske stemmer. Med stor ærlighed skriver han om, hvordan det er at være handicappet i Danmark - og om alt det, der følger med: diskrimination, eksklusion og kampen for at blive taget alvorligt som menneske. 

Oplev Caspar, når han deler ud af sin poetiske vrede, frustration og desperation tirsdag den 25.11 på Posthuset i Ballerup kl. 19-22. Caspar Eric er selv født med cerebral parese, og han har derfor erfaringerne helt inde på kroppen. 

Det bliver en aften med fokus på hans tre seneste og knivskarpe udgivelser: ”Nye balancer”, ”Undskyld vi er her” og ”Crip”.

Caspar er vred
”Crip” (fra engelsk: cripple, krøbling) er Caspar Erics nyeste – og sidste – digtsamling. Det er måske hans vredeste bog, hvor han sætter ord på, hvorfor vi i Danmark hellere taler om aktiv dødshjælp end livshjælp, og hvorfor mødre igen og igen må råbe op uden at blive hørt. Samtidig er det digte, der søger nye håb, nye begær og nye veje ind og ud af de anderledes kroppe. I stemmen, der cripwalker fra Fitness World til T4-mindesmærket i Berlin, lyder hele vejen spørgsmålet: Hvem er det egentlig, der er de handicappede i dag?

Kom og vær med til en aften, hvor lyrikken kaster lys på de usynlige barrierer i vores samfund – og hvor Caspar Erics stemme minder os om, hvorfor vi har brug for poesi, der gør en forskel.

Har du spørgsmål til aftenen vedrørende tilgængelighed, ankomst eller andet praktisk, så skriv endelig til enten Jakob på Jany@balk.dk eller Nina på Nje1@balk.dk.

Tilgængelighed
•Lyd: Ja
•Teleslynge: Ja
•Mulighed for at trække sig: Ja
•Handicapvenligt toilet: Ja