
Tags
Posthuset- Date
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
-
.: Gratis
- Bibliotek
- Posthuset
- Adresse
-
Banegårdspladsen 7
2750 Ballerup
Danmark
Tastaturkrigere, trolde, frivillighed, netværk, moderation, ytringsfrihed, datasikkerhed, privatlivspolitik, algoritmer, sponsoreret indhold, skærmtid…
Det er blot nogle af de begreber, der præger debatten om de digitale fællesskaber, vi alle er en del af på sociale medier og onlineplatforme. Disse fællesskaber spiller i dag en central rolle i vores samfund, vidensdeling og sociale liv. Men lever de digitale infrastrukturer og platforme egentlig op til vores værdier og behov som borgere?
Den 22. oktober kl. 17.00–18.30 inviterer vi – i samarbejde med Viden & Demokrati – til en eftermiddag i Posthuset med fokus på fremtidens digitale fællesskaber.
Først på scenen kan du opleve Anders Lemke-Holstein, tech-iværksætter og stifter af kommunikationsplatformen Oase, som bryder med algoritmer, gamification og reklamer – elementer, der ellers præger mange sociale medier i dag. Anders deler sine erfaringer og giver sit bud på, hvordan vi er havnet, hvor vi er, og hvad der skal til for at komme videre.
Herefter får vi besøg af Digitale Stemmer, repræsenteret af Bergliot Borg Christensen, Lise Bitsch og Signe Wolsgård Krøyer. De fortæller, hvordan vi som borgere kan være med til at forme den digitale fremtid – og hvorfor det haster. Som medstiftere af foreningen Digitale Stemmer, der arbejder for at give borgere en reel stemme i den digitale udvikling, giver de et indblik i, hvordan vi kan tage et opgør med big tech og skabe teknologi, der gavner mennesker og samfund.
Vi glæder os til en inspirerende samtale om potentialer, udfordringer og ønsker til de digitale fællesskaber, vi skal leve med – og forme – i fremtiden.
Arrangementet er en del af en inddragelsesproces, hvor vi sammen udvikler borgervisioner for fremtidens digitale fællesskaber. Der vil være mulighed for at tilmelde sig det videre arbejde på dagen.
Læs mere på: videnogdemokrati.dk
Tilgængelighed
Lyd: Oplægsholderne benytter mikrofoner
Teleslynge: JA
Mulighed for at trække sig: JA
Handicapvenligt toilet: JA