Arrangementer for voksne

Vil du være med til at skabe en grønnere fremtid?

- så søger vi netop dig til et handlefællesskab

Af Helle Trolle

Vi står alle over for nogle vigtige valg.
Klimaet brænder omkring os, og vi SKAL gøre noget for den klode, vores børn og børnebørn skal leve på.

NU får du chancen for at være med til at rykke. Du kan komme på banen med dine drømme og ideer og gøre en ægte forskel. 
Sammen vil vi skabe et kæmpestort kollektivt vanebrud lige her og nu.

Kom med til et helt særligt forløb om klimahandlinger med Ballerups Grønne Handlefællesskaber.

Det får du

  • 4 workshops med viden, håb og handling + mulighed for at præsentere din idé for politikerne i Ballerup
  • Oplæg med nogle af de klogeste hoveder om bl.a. klimahandlinger, om psykologi, motivation og vanetænkning og
    om udvikling af de handlinger, der for alvor rykker
  • Fællesskab og mulighed for at skabe forandringer med andre engagerede unge og ældre i Ballerup
  • Hjælp til at gøre noget helt konkret – vi har viden, penge og kontakter, så vi kan hjælpe din idé i gang
  • Gratis klimavenlig aftensmad efter hver workshop

Det praktiske
Vi søger dig, der enten er 15-25 år eller dig, der nok er 60+, og som vil gøre noget aktivt for klimaet sammen med andre i et unikt generationsmøde.

Vi mødes fire tirsdage i marts og april i centrum af Ballerup. Det er gratis at deltage.
Se det hele i det vedhæftede program.

Vil du være med? Så skriv til Pil Hodal på mail: pilh@balk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Grønne hilsner
Katrine Nielsen og Pil Hodal
Ballerup Bibliotekerne og Ballerups Grønne Handlefællesskaber