Litteratur

Mig og min sommerbog – kulturformidler Cecilia

Britiske krimier

Af Cecilie Damgaard Morales Bondy

Tags

spænding
Cecilias sommerbog

Uhyggelige øer

Jeg er helt besat af britiske spændingsromaner! Og især hvis det foregår i en lille kystby – jamen så er jeg helt solgt. Når jeg tænker over dét, er det nok fordi, at naturen (og naturbeskrivelser) bliver så stor en del af fortællingen.

Der er noget med landet (og nok min hang til Kriminalkommisær Barnaby), der gør det hele lidt eksotisk for mig. Og så er det bare som om, Storbritannien er det perfekte krimiland! 

Jeg har efterhånden være hele Storbritannien rundt, så her er mine anbefalinger til jer: (de nævnte antal bøger i serien, er udgivelser på dansk)

Matt Brolly – serien om efterforsker Louise Blackwell foregår i kystbyen Weston-super-Mare på grænsen mellem halvøen Cornwall og resten af landet. Desværre er der kun kommet to bøger i serien, og jeg kan se, at han har startet en helt ny serie i år. (Som jeg selvfølgelig også skal læse).

Kate Rhodes – serien om kriminalinspektør Ben Kitto foregår på de vindblæste og isolerede Scilly-øer. Kitto er en outsider og en enspænder, men øerne er befolket med ligeså skæve eksistenser… Og åbenbart en masse mordere! Der er indtil videre tre bøger i serien.

Elly Griffiths – her er der to serier! Den om arkæologen Ruth Galloway, og den nyere om kriminaloverbetjent Harbinder Kaur. Førstnævnte foregår ved det flade og øde marskland Norfolk på Englands østkyst. Sidstnævnte på sydkysten, i West Sussex.
Hvis man - ligesom mig - er ved at køre træt i Dr. Galloways uendelige eskapader, er serien med Harbinder Kaur et frisk pust.
Der er henholdsvis 14 og tre bøger i hver serie.

Ann Cleeves – hendes North Devon-serie, hvor Kriminalbetjent Matthew Venn holder Cornwalls nordkyst tryg og sikker. Her er der også kun to bøger i serien, men Ann Cleeves har to andre krimiserier, man kan kaste sig over.