(U)nyttige historiefacts anbefaler...
Efter et udsolgt arrangement på Posthuset kommer her tre anbefalinger.
Af Jakob Bach Jeppesen Nyborg
Vidste du, at dyr kunne blive stillet for retten i middelalderen, at man i Nazityskland kunne købe fyldte chokolader med metamfetamin, eller at en sværm af bier blev dømt til kvælning i 800-tallet?
Den 5. november havde Posthuset besøg af (U)nyttige historiefacts' Michael Frederic Hvid Hawkins, der med et superspændende og anderledes foredrag førte os igennem verdenshistorien med skæve, unyttige og forunderlige historiske facts, der ikke har fundet vej til de klassiske historiebøger.
Michael har efterfølgende sendt os tre anbefalinger, som han gerne vil give videre.