Dit digitale liv

BAD BAD NEWS -Hvis du kan gennemskue det, kan du modstå det

Fra Fake News til kaos: Hvor god er du til at sprede fake news?

Af Jakob Bach Jeppesen Nyborg

Tags

fake news

Kom forbi Ballerup Bibliotek og prøv Bad News-spillet, hvor det handler om at få så mange SoMe-følgere som muligt ved at sprede fake news.


På biblioteket arbejder vi hver dag for at sprede “Good News”. Vi anser faktisk os selvfor at være en slags anti-fake-news. Det betyder, at vi gerne vil hjælpe dig med at gennemskue, om en nyhed er ’good’ eller ’bad’, fup eller fakta. Derfor skal du komme forbi Ballerup Bibliotek, hvor du lige nu kan prøve spillet Bad News.

 

MEN du kan også prøve det derhjemme - spil med HER
 

Bad News-spillet
I spillet Bad News bliver nødt til at glemme alt om etiske overvejelse for at gøre dig selv til en grisk tyran, der kun er ude på at påvirke den offentlige debat og få opmærksomhed på de sociale medier. Du skal skaffe så mange følgere som muligt, og du taber spillet, hvis du skuffer dinefølgere, f.eks. hvis dine falske nyheder virker for utroværdige.

En vaccine mod fake news?
I Bad New-spillet indtager du altså rollen som en person, der spreder fake news.
På den måde lærer du teknikkerne bag fake news og at gennemskue fake news, når du støder på dem i den virkelige verden. Det er hele ideen med Bad News-spillet.

Hvis du kan genkende fake news, kan du modstå fake news. 

Det svarer lidt til at givefolk en "vaccine" mod falsk information.
 

Hvad er misinformation og desinformation?
Bad News-spillet fokuser på’ desinformation’. Målet med spillet er at forklare, hvordan helt usande historier og påstande hurtigt kan blive spredt på nettet, og hvilke konsekvenser desinformation kan få for den offentlige debat.
 

Misinformation er typisk vildledende, unuanceret eller usande påstande, hvor afsenderen ikke nødvendigvis er klar over, at det, de viderebringer, er forkert.
 

Anderledes forholder det sig med desinformation. Her taler vi om falske oplysninger, der plantes bevidst for at destabilisere en debat eller et samfund -altså med klare hensigter om at forårsageskade.
 

Hvem står bag spillet?
Spillet er udviklet i et samarbejde mellem forskere på Cambridge Universitet og den hollandske tænketank DROG, der udviklerdigitale redskaber til og afholder kurser i desinformation på nettet. Det er forskernes konklusion, at Bad News forbedrer evnen til at opdage manipulationsteknikker i opslag på sociale medier og reducerer lysten til at dele falsk indhold med andre.


(tekst og licens til spillet: Tjekdet.dk)