FNs verdensmål 14: Livet i havet

Indhold i denne artikel

• Fiskekvoter og beskyttede områder virker, men …
• Vi har det reneste badevand, men det danske havmiljø er presset
• Plastik i verdenshavene
• Hvem arbejder med verdensmål 14 i Danmark?
• Hvad kan du selv gøre?

Fiskekvoter og beskyttede områder virker, men vi driver rovdrift på havet

Verdensmål 14 handler om at forbedre og beskytte livet i verdens have.

Der skal langt mindre forurening ud i havene, overfiskeri skal stoppes, og så skal vi blive meget bedre til at beskytte havets økosystemer.
Desværre er verdenshavene ikke på ret kurs endnu.

I dag bliver en tredjedel af verdens fiskebestande overfisket, plastikforureningen er tidoblet siden 1980, og to tredjedele af havet er væsentligt forandret på grund af mennesker.
Omkring 40 procent af verdens have er i dag stærkt belastede af blandt andet forurening, overfiskning og ødelæggelse af rev og levesteder for fisk og andre dyr langs kysterne.

Men gennem internationale aftaler og håndhævelse af forskningsbaserede fiskekvoter kan vi beskytte havene.

I 2016 indgik 57 lande FN-traktaten Port States Measures Agreement, som forbyder piratfiskeri, og som har reddet flere hval- og havskildpaddearter fra at uddø.
Og i 2022 blev landene enige om ”naturens Parisaftale,” hvor målet er at beskytte 30 procent af både landjorden og havet i 2030.

Siden er der blevet lavet en aftale, der rent faktisk gør det juridisk muligt at frede havområder, der ligger langt fra land – de enkelte lande har jo ikke ret til at bestemme over internationalt farvand, så juridisk har det været det vilde vesten indtil nu.
Nu bliver det muligt, at næsten en tredjedel af det åbne hav uden for territorialfarvandene kan blive beskyttet inden 2030.

Vi har det reneste badevand, men det danske havmiljø er presset

Det står ikke godt til i de danske farvande.

Det skyldes blandt andet mange år med hårdføre fiskerimetoder, som har ødelagt havbunden, plastikforurening og havforurening, især med udledninger fra vores intensive landbrug.

Ifølge Miljøministeriet er kun fem ud af 109 kystområder i god økologisk tilstand, og eksperter siger, vi ikke når at forbedre dem til 2027, som vi er pålagt af EU-lovgivningen.

Heldigvis er iltsvindet faldet siden 1989 – men dog steget noget igen efter 2010.

Og så kan de danske badegæster glæde sig over badevand i topklasse.

Plastik i verdenshavene

Gennem det sidste århundrede er plastik blevet en stor del af vores hverdag. 
Vi benytter os af plastik i forbindelse med - ja - alt. Fra møbler til legetøj og indkøbsposer. 

Desværre har forbruget af plastik været på bekostning af havmiljøet. 
Forskere vurderer, at der mellem 2010 og 2025 vil blive udledt mere end 155 millioner tons plastik i havene. 

Men hvordan påvirker plastik havet helt præcist? 
Der flyder så meget plastik i verdenshavene at cirka 90 % af alle havfuglearter i dag har indtaget materialet. 
Hvis udviklingen fortsætter, vil alle havfugle i 2050 have plastik i mavesækken. 

Udviklingen sker i takt med vores voksende forbrug af plastik. 
I 1960 fandt man plastik i 10 %. af havfuglene. 
I 1980 var tallet vokset til 80 %. 

En havfugl, der er særlig truet af mængden af plast i havet, er albatrossen. Albatrosser fisker efter føde ved at skimme havoverfladen med næbbet, og da en del plastik flyder på overfladen, ender det med, at de sluger og bliver kvalt i det. 

Man har fundet plastik i forskellige former og størrelser i maverne på disse fugle. 
Det er alt fra poser, skruelåg og små udefinerbare plastikstumper. 
Plasten tager de også med tilbage til deres unger, som tager skade af det. Fuglene kan ikke nedbryde plastikken, og nogle sluger så meget, at der ikke er plads til den nødvendige føde, de skal have for at overleve. 
De skarpe kanter kan også stikke hul i deres indre organer. 
Forsker inden for marinelivet, Chris Wilcox, vurderer, at hvis dette fortsætter, vil havfuglene ende med at uddø.

Mikroplast udledes af produkter, vi bruger i vores hverdag. 
Det drejer sig bl.a. om plejeprodukter som creme og tandpasta, der løber videre ned i vores vandløb. 

Ifølge en rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet er de største kilder i Danmark bildæk, vejstriber og skoskåler. 
Plastikken bliver slidt af vores sko og biler, når vi går eller kører. 
Plasten lægger sig i vejene og bliver skyllet ud i åer og vandløb, når det regner. 

Mikroplast er så småt, at fiskene forveksler det med plankton. 
I sidste ende kan mikroplasten ende i menneskemaver, når vi spiser fisk, som har spist plast. 
Så vi gør ikke kun havet en tjeneste ved at have mere fokus på et hav uden plastik, men også os selv.

Hvem arbejder med verdensmål 14 i Danmark?

NGOen ”Plastic Change” kæmper for at ændre den forfærdelige situation, vi står i. 
De arbejder med problemet fra flere sider, der skal gøre op med, hvordan vi bruger plastik, så vi kan spare på jordens ressourcer, når vi producerer. Samtidig skal vi forhindre, at plastik ender som affald og forurening i verdenshave. 
Plastic Change mobiliserer og engagerer befolkningen ved at oplyse om konsekvenserne med plastikforurening og fremlægger mulige løsninger. 

De arbejder med politik og grøn lovgivning, blandt andet arbejder de for ambitiøse nationale mål for reduktion og genbrug af plastik. 
Sidst, men ikke mindst laver de undervisningsforløb til bl.a. børn og unge i landets folkeskoler og gymnasieuddannelser om plastikforurening, produktion og forbrug. 

Men der er brug for, at vi alle sammen gør noget. 

Hvad kan du selv gøre?

• Lån en gratis kajak og hjælp til med at holde Danmarks havne og søer rene for plastik. 
  Book en kajak her 
• Ryd op efter dig selv, når du er på stranden. 
  Det tager mange hundrede år for plastik at nedbrydes i naturen, og meget af det ender som mikroplast, vi kommer til at indtage igennem kosten. 
• Så lang tid tager det for materialer at blive nedbrudt:
  • Papir: 2 uger til 1 år
  • Plastik: 10 - 1000 år
  • Glas: Nedbrydes aldrig
  • Aluminium: 200 - 500 år
  • Styrofoam: Nedbrydes aldrig
  • Madspild: 1 dag til 6 måneder.
    Det er vigtigt at bemærke, at disse nedbrydningstider ikke er helt nøjagtig, da nedbrydningshastigheden kan påvirkes af mange faktorer fx materialetype, materialets størrelse, mængden af sollys og fugt samt temperaturen.
• Smid dit skrald i skraldespande!! 
  80% af alt affald, der ender i havet, kommer fra land!
• Brug mindre plastik! 
  Gennemgå dit hjem for plastikbeholdere, plastikkopper, plastiktallerkner, plastikbestik osv. og brug i stedet beholdere, bestik, tallerkner lavet af glas eller porcelæn – det er sundere for både dig og for naturen. 
• Opfør dig ansvarligt, hvis du fisker.
  Rigtig mange danske ferskvandsfisk er truede, så undersøge hvilke, og smid de truede fisk forsigtigt ud igen, så de kan leve videre. 
• Spis lokale fisk og undgå fisk, der er truede, som f.eks. ål. 

Tak til Verdens Bedste Nyheder for lån af indhold.