Litteratur

Lærke Bagger er aktuel med "Strik 2"

Strikketerapi og endnu vildere designs

Af Nina Maria Horn Jensen

Tags

håndarbejde strik
Lån "Strik 2" på Biblioteket!

Efter succesen med sin første bog "Strik" fortsætter Lærke Bagger  i "Strik 2" sit princip om demokratisk strikning, hvor strik skal være for alle. Hun går imod folkesygdommen perfektionisme og viser dig i stedet, hvordan du kan bruge alle dine garnrester til uprætentiøse og farverige kreationer. 

Aldrig har hun været mere personlig, end når hun i denne efterfølger har mantraet ”Knit it out”. Hun bruger strikning som en terapiform, hvor hun blandt andet bearbejder den vrede og sorg, hun har oplevet i forbindelse med tabet af sin far. Håndarbejde og håndværk bliver for Bagger en måde at få vendt tankerne og hun får samtidig produceret noget som repræsentation på følelserne. Hun fortæller åbent om sine oplevelser, og bogen bliver på den måde en form for strikkebiografi. Bogen er således en reaktion på den vrede og sorg hun har oplevet, men du får samtidig en masse af Baggers vilde designs. 

Vi har fundet en masse gode anbefalinger der fokuserer på de to spor fra "Strik 2", nemlig det at følelserne bliver bearbejdet i håndarbejde, og så den vilde æstetik, hvor mønstre, teksturer og farver får plads til at boltre sig.