Påskens traditioner – hvor kommer de egentlig fra?

Påsken var oprindeligt en jødisk fest til minde om udvandringen fra Egypten og flugten fra slaveriet under Farao.

Moses gik til Farao for at få ham til at slippe israelitterne fri, men da han nægtede, sendte Gud ti plager ind over landet. Den sidste plage, dødens engel, skulle slå alle førstefødte ihjel. Gud advarede israelitterne gennem Moses. Undgå dødsenglen ved at slagte et lam og smøre blodet fra lammet på husets dørstolper. Og englene gik så, ifølge historien, forbi de huse, hvor der var blod på døren. Derfra kommer ordet påske, som kommer fra det hebraiske pessach, der betyder ’forbigang’.

Når kristne i dag fejrer påske, er det dog først og fremmest, fordi Jesus blev dømt og henrettet midt under det jødiske påskefest i Jerusalem. Jesus tog sine disciple med til Jerusalem for at fejre påsken, og hans korsfæstelse og genopstandelse er historien bag den kristne påske, vi kender i dag. Men hvordan kommer påskeæg og gækkebreve så ind i billedet?

De moderne påsketraditioner

Påskeæg er blevet en stor del af den danske påsketradition. Vi puster æg, vi maler æg, vi spiser dem i chokolade og vi sender gækkebreve rundt til familien for at ’vinde’ flere æg. Traditionen går helt tilbage til 1600-tallet, hvor Christian d 4.’s datter, Leonora Christine, fortæller, at hun byttede malede æg med en medfange i Blåtårnet. Ægget er et symbol på liv, og kyllingen inde i ægget bliver et symbol på Jesu opstandelse.

Gækkebrevet kom først til mange år senere og var en måde at knytte unge mennesker sammen på. Man lagde en vintergæk et sted, hvor ens udkårne ikke kunne undgå at se den. Senere udviklede skikken sig til breve med vers, hvor man lagde en vintergæk ved, og som vi kender det fra i dag, måtte man give et æg, hvis man ikke kunne gætte afsenderens identitet.

Har du lyst til at vide mere om påskens traditioner og historien bag, kan du læse om det i bøgerne nedenfor.