Ramadan Mubarak

I den islamiske kalender kaldes den 9. måned for ramadan. Det er således ikke navnet for faste, men blot den måned hvor fasten holdes. Fasten er et af de fem grundlæggende krav, der også kendes som islams fem søjler, og den er derfor en helt central del af religionen.

Nogle er dog undtaget fasten. Det gælder f.eks. børn, ældre og syge. Gravide, rejsende eller sportsudøvere kan ligeledes vælge at gøre godt for fasten på et andet tidspunkt. Hvis årsagen er kronisk, kan man i stedet brødføde en fattig i de dage, man skulle have fastet.

Udover mad faster muslimer også fra drikke, tobak og seksuelt samkvem. Men forbuddene er ikke det egentlige formål – den indre indstilling er mindst lige så afgørende. F.eks. er det ekstra vigtigt at give almisse og afholde sig fra at lyve og handle forkert under ramadanen.

Ramadanen flytter sig
Den islamiske kalender er en månekalender. Det betyder, at en måned i denne kalender går fra og med den nat, det er nymåne, til næste nymåne. Det betyder, at starttidspunktet for ramadanen hvert år rykkes 11 dage frem i forhold til vores normale solkalender.

Det betyder også, at fasten kan falde i både vinter og sommerhalvåret. Mange muslimer oplever sommerfasterne som hårdere, da der skal fastes i alle dagenes lyse timer og dem er der som bekendt flere af om sommeren.

I 2024 begyndte ramadanen søndag den 10. marts og sluttede tirsdag den 9. april. Datoerne for ramadanen er altid omtrentlig, fordi et menneske med egne øjne skal have set nymånen på himlen for at erklære starten på ramadan.
Når nymånen er set, er næste morgen første dag i ramadan og dermed den første fastedag.
Næste gang der herefter er nymåne, er ramadanen slut.

Ramadanens afslutning fejres med en højtid og fest kaldet ”Eid-ul Fitr”.