Klassekampen lever i litteraturen

Flere af vor tids mest anerkendte forfattere skildrer, hvordan nutidens klassesamfund undertrykker og splitter befolkningen i verdens rigeste lande.  

Man troede måske, at hæder for klassekampen var noget der forsvandt med de sidste hippier og marxistiske universitetsprofessorer i 1970’erne og 80’erne.

Men for nylig vandt danske Glenn Bech Politikens Litteraturpris, og sidste år blev den franske forfatter Annie Ernaux tildelt nobelprisen i litteratur.
Begge forfattere har det tilfælles, at de i den grad er gået til angreb på myten om det klasseløse samfund hvor alle har lige muligheder. 
 

Autobiografisk klassekamp

Social ulighed fylder generelt mere i den realistiske skønlitteratur.
Flere af bøgerne er skrevet af forfattere, der selv er vokset op i samfundets laveste sociale lag, hvor decideret sult, stress og skam over pengemangel er en del af hverdagen.
Nu tager de fremstormende forfattere opgøret med magtens fordeling og samfundets rolle i uligheden.
 

Klassesamfundet skaber splid mellem samfundets mest udsatte grupper

Det er lettere at være tolerant og rummelig, når man har penge.
Det er en pointe, der går igen i den nye klassebevidste litteratur.

Forfattere som franske Édouard Louis og Glenn Bech peger på, at fremmedhad og homofobi bl.a. opstår ud fra oplevelsen af, at hadet til andre, der ikke ligner en selv, er en måde at beskytte den smule man selv har.

I alle sine bøger gør Édouard Louis særligt meget ud af at beskrive, hvordan det mandschauvinistiske og racistiske miljø, han selv er vokset op i, er en direkte konsekvens af klassesamfundet.
Pointen er, at klassesamfundet spiller de mindst privilegerede befolkningsgrupper ud mod hinanden, og at mennesker på samfundets bund burde stå sammen mod deres undertrykkere – dem med pengene og magten.   
 

Stemmer fra provinsen 

Opdelingen mellem de store byer og landets udkant er også et gennemgående tema i bøgerne.

Herhjemme er det forfattere som bl.a. Thomas Korsgaard og Glenn Bech, der skriver om den økonomiske og kulturelle ulighed mellem land og storby.
I Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet kommer Glenn Bech med et opråb til de intellektuelle og velstillede venstreorienterede i København.

Det lyder: ”Hvis vi skal have alle med så skal vi også have alle med.”
Med det mener Glenn Bech ikke kun at kampen for bedre vilkår bør inkludere alle på samfundets bund, men også at storbyens venstreorienterede bør anerkende og give afkald på den magt og de privilegier, de ejer gennem friværdi, uddannelse og ’det rigtige’ sprog.
For Glenn Bech er vejen til retfærdighed, tryghed og tolerance ,at samfundet bliver mere økonomisk og kulturelt lige. 
 

Klasseflugt

I sin nyeste bog Forvandlingens Metode beskriver Édouard Louis sin flugt fra sin kulturelle og klassemæssige baggrund.
Louis fortæller, hvordan han via gode karakterer kommer på gymnasiet i en større fransk by og senere slipper gennem nåleøjet og bliver optaget på Paris’ mest prestigefyldte universitet.

Men bogen handler først og fremmest om, hvordan Édouard Louis’ egen klassebaggrund sidder i hans krop, og hvordan han må forvandle sit sprog, sit udseende og sine vaner for at få adgang og accept i samfundets højere samfundslag.
Han fortæller også, hvordan han forråder sine nærmeste og den kultur, han kommer fra, når han pludselig ligner sine forældres fjendebillede.  

Kom forbi biblioteket og lån en eller flere af de stærke og gribende romaner, der bidrager til nutidens klassekamp.

På eReolen finder du i øvrigt Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet som lydbog, hvor det er Glenn Bech selv, der læser op. Meget anbefalelsesværdig kort sag på kun 4 timer.