
- Date
- Tid
- 10:00 - 14:00
- Sted
- Kulturhus Måløv
- Bibliotek
- Kulturhus Måløv
- I samarbejde med
- Brugerrådet
- Adresse
-
Måløv Hovedgade 60
2760 Måløv
Danmark
Den store NIWAKI-skovfyr og de to kejserbuske er nu gravet ned i jorden! De er klar til at imødekomme efteråret og vinteren i deres nye jordmiljø.
Næste havedag bliver den 25. oktober kl. 10–14.
På dagen skal vi klargøre vores lille japanske naturhjørne ved Kulturhus Måløv til vinteren – og alle må være med!
Der vil være kyndig vejledning fra initiativtager Jordi Steen Forteza, og selvfølgelig plads til snakke og gode idéer om havens fremtid og planerne for foråret.
På programmet:
- Grave trådcypresserne ned i jorden.
- Lægge grundlaget til den første stenhave.
- Lægge en plan for designet af resten af det japanske haveområde ved hjælp af bøger om japanske haver – og planlægge processen frem mod færdiggørelsen af hele området til Sakura i Måløv 2026.
- Lægge en plan for etableringen af en havedam.
- Tage et fælles foto og forbinde alle de frivillige med hinanden (oprette en chatgruppe via Teams).
- Planlægge næste havedag.
Om havegruppen ved Kulturhus Måløv
En lille gruppe haveentusiaster har sat sig for at forvandle et stykke ukrudtspræget jord bag børnebiblioteket til en japanskinspireret have.
Den skal både være smuk at se på og fungere som et sted, brugerne af kulturhuset kan træde ud i og nyde. Projektet er et godt eksempel på lokalt engagement i Måløv og på samarbejdet med kommunen.
Idémanden, Jordi Steen Forteza, er desuden en del af Brugerrådet.
Følg deres arbejde og planer på Facebook. Her kan du også kan give til kende, hvis du har lyst til at komme forbi og hjælpe en dag. Jo flere, jo bedre!
Bunka Jiin (文化寺院) betyder “Kulturtemplet” på japansk. Det er et fælles haveanlæg, der er designet, drevet, udviklet og vedligeholdt af og for borgere i Måløv by, Ballerup Kommune og de omkringliggende områder. Haven er en del af Sakura i Måløv-festivalen.
Lørdag den 25. oktober kl. 10-14
Kulturhus Måløv
Gratis – bare mød op.