Arrangementer for voksne

Den bog kan ikke filmatiseres – og alligevel skete det!

Tid
19:00 - 21:00
Pris
,: 50 DKK
Sted
Ballerup Bibliotek
Banegårdspladsen 1,
2750 Ballerup
Caféscenen, Ballerup Bibliotek
Oplev Ann Lind Andersen og Maria Månson udfolde deres filmekspertise og afsløre, hvorfor nogle bogfilmatiseringer bliver fantastiske – mens andre aldrig burde have forladt bogreolen.

Nogle bøger virker skabt til film. Andre synes nærmest umulige at omsætte til lærredet. Alligevel viser filmhistorien, at næsten alt kan filmatiseres – med meget forskelligt resultat. 

Kom med til en underholdende og tankevækkende aften tirsdag den 22. september kl. 19.00–21.00, når Ann Lind Andersen og Maria Månson fra What2Watch tager os med ind i bogfilmatiseringernes fascinerende verden. Ann Lind Andersen er kendt fra blandt andet Go' Morgen Danmark og Oscar Night på TV 2, mens Maria Månson især er kendt som tidligere vært på DR's Filmselskabet

Som to af landets mest erfarne og passionerede filmformidlere undersøger de, hvorfor nogle bøger bliver til mesterlige film, mens andre mister magien på vejen fra side til skærm. Med skarpe analyser, sjove eksempler og masser af filmklip giver de et unikt indblik i bogfilmatiseringernes muligheder, udfordringer og faldgruber. 

Glæd dig til en inspirerende aften fyldt med indsigt, humor og passion for de historier, der bevæger sig mellem bog og film. Vi lover masser af nørderi i ordets bedste betydning, gode grin og nye perspektiver på, hvordan fortællinger forvandles, når de flytter fra bogreolen til det store lærred – og måske også inspiration til både din næste læseoplevelse og dit næste filmvalg. 

 

Tilgængelighed 

  • Lyd: Oplægsholderne benytter mikrofoner ja 

  • Teleslynge: ja 

  • Mulighed for at trække sig: Ja 

  • Handicapvenligt toilet: Ja 

Tirsdag den 22. september kl. 19-21 Ballerup bibliotek / Cafescenen. Billetter 50 kr.

Relateret indhold