Info fra biblioteket

Det Kgl. Bibliotek lukker i weekenden for bestillinger og adgang til digitale services

På grund af planlagt IT-arbejde er der lukket for bestillinger og digitale services 11.–12. april.

Af Morten Lykke Larsen

Det Kgl. Bibliotek lukker for modtagelse af bestillinger og adgang til digitale services i weekenden den 11.–12. april.

Lukningen skyldes planlagt IT-arbejde. Det betyder, at brugerne i perioden ikke kan tilgå elektroniske materialer eller bestille bøger og artikler.

Der vil midlertidigt være lukket for bestillinger af Det Kgl. Biblioteks materialer via Netpunkt og bibliotek.dk. Det gælder også bestillinger til Digital Artikelservice via folkebibliotekernes hjemmesider.