Læs bogen – se filmen
Børnebibliotekar Camilla anbefaler et udvalg af bøger, som du også kan se som film på Børnebiffen.
Af Camilla Enggaard Nielsen
Det kan noget at brede en historie ud over flere medier. F.eks. at læse en god bog sammen og så derefter se den som film.
Eller man kan høre bogen som lydbog. Det understøtter bl.a. børnenes forståelse af tværmedialitet, og så er det bare hyggeligt.
Herunder har vi samlet en række gode børnebøger, som man også kan se som film på Børnebiffen eller høre som lydbog på eReolen Go!
Husk at på Børnebiffen er der ubegrænset adgang til alle filmene, så I kan se lige præcis så mange, I ønsker.
eReolen Go! har et udvalg af titler, man altid kan låne ubegrænset, og af de resterende titler, kan man låne 3 e-bøger og 3 lydbøger om måneden.
Lille Frø
Lille frø dumper ned fra rummet med en komet lige ned i en intetanende frø-familie og så endda lige ned i deres fjernsyn.
Men selvom Lille Frø er meget elsket af sin nye familie, er han også meget uartig. Derfor sendes han til skolepsykologen, men lige lidt hjælper det.
Derfor ender han på en meget lang rejse hjemmefra, og det gør hans frøfamilie meget bekymrede.
Alder: 3-6 år.
Lån den som bog her.
Hør den som lydbog her.
Se den som film her.
Vitello
Den sjove og frække dreng Vitello bor alene med sin mor i et rækkehus. Vitello kender ikke sin far, udover at han ved, at han er en sjuft.
Det har hans mor fortalt. I denne historie får Vitellos mor en ny kæreste, og Vitello får sig derfor en papfar. De kysser. Adr!
Og Vitello behøver ikke en papfar, for han har jo allerede en far, der er en sjuft. Men måske er det alligevel en fordel?
Alle Vitello-lydbøgerne er i øvrigt blå titler på eReolen Go! og kan derfor alle lånes ubegrænset.
Alder: 4-6 år.
Lån den som bog her.
Hør den som lydbog her.
Se den som film her.
Ib er et æg
Hver morgen pakker Ib sit hoved ind i håndklæder og en tehætte. Hans hoved er nemlig et æg, og han skal hele tiden passe på, at det ikke går i stykker.
Derfor tør han ikke at lege vilde lege med andre. Men så møder han Sif, og hun passer ikke på noget.
Ib bliver smittet af hendes gode humør og finder modet til at turde at gøre ting, han ikke turde før.
Bogen og filmen har to forskellige oversættere, så navnene i filmen er ikke Ib og Sif, men derimod Odd og Gunn, og filmen hedder derfor også ”Odd er et æg”.
Alder: 4-6 år.
Mis med de blå øjne
Klassikeren ”Mis med de blå øjne” er også at finde inde på Børnebiffen. Den lille mis med de blå øjne går ud for at finde verden med de mange mus.
Og så starter eventyret, hvor mis møder mange forhindringer, f.eks. kattene med de gule øjne, som den først udstødes af.
Men da de finder landet med de mange mus accepterer de at han er en kat ligesom de, selvom den er anderledes.
Alder: 3-6 år.
Lån den som bog her.
Hør den som lydbog her.
Se den som film her.
Sallies historier
Kim Fupz Aakesons mange finurlige godnathistorier til Sallie. F.eks. den om ”Pigen der huskede det hele”.
Alle har travlt i den lille by. Fra de står op til de går i seng. Men så pludselig en dag glemte alle folk, hvad det var, de plejede at gøre.
Pigen havde heldigvis ikke glemt, hvad de plejede at gøre, så hun kan fortælle det. Men er det nu også sandt, hvad hun fortæller?
Alder: 3-6 år.
Lån den som bog her.
Hør den som lydbog her.
Se den som film her.
Rita & Krokodille
Rita og hendes krokodille er gode venner og altid sammen. De oplever en masse forskellige ting.
I denne historie er de på fisketur, og først sker der slet intet. De fanger ingen fisk. Det er fordi Krokodille ikke sidder stille, siger Rita.
Men så pludselig begynder Krokodille at fange en hel masse fisk, og Rita fanger slet ikke nogen.
Alder: 3-6 år.
Lån den som bog.
Hør den som lydbog.
Se den som film.
Hunden Ib
Den hvide, hjælpsomme og nysgerrige hund Ib er klog og selvsikker som et børnehavebarn – og lige så modig!
I denne historie er Ib i ZOO og dyrepasseren tror, at Ib vil fodre myreslugeren, og det må man ikke.
Men Ib fodrer myrene. Han er nemlig myrepasser.
Alder: 2-5 år.
Lån den som bog.
Læs den som e-bog.
Se den som film.
Snuden
Flemming Quist Møllers Snuden er en lille lyserød skabning med en lang grisetryne og sorte briller.
Han bor ude i en dejlig mose med sin ven, odderen Otto.
I denne bog er alle historierne om Snuden samlet, og i filmen forsøger en jæger at skyde Otto.
Snuden beslutter sig derfor for at rejse ind til byen og finde ud af, hvorfor mennesker er så tossede.
Alder: 4-6 år.