Nogle af de flotte nordlys, som allerede danser på nattehimlen.

Flotte dansende nordlys lyser op

Nu er der vintereventyr - senere kommer nyt børnebibliotek

Glæd jer!

I starten af det nye år kommer der meget mere om den spændende forvandling af stueetagen. Indtil videre kan vi fortælle, at I kan glæde jer til et helt nyt børnebibliotek - Spor 3 - for de 0-6 årige.

Men først og fremmest må Ballerups Børn komme og hjælpe med at klare vintereventyret, så vi kan få fyldt endevæggen med endnu flere flotte nordlys. 

Kort fortalt er der, som optakt til vores nye børnebibliotek, et vintereventyret i stueetagen for børn op til 6 år og deres voksne.

Et lille eventyr om vores maskot, som vil bygge et nyt børnebibliotek, sætter gang i aktiviteten. Børnene følger nu med deres voksne sporene i gulvet til de 6 poster. Her bliver sanser, viden og kroppen sat i spil, og ved post 5 kan I komme med jeres ønske til, hvad et nyt legehus i det nye børnebibliotek skal indeholde. Hele eventyret afsluttes med, at barnet maler et flot nordlys på endevæggen, og når der er nok nordlys, så starter den spændende ombygning. Der er også et fint, lille bevis til alle, som klarer posterne.

Se mere om arrangementet her: https://bib.ballerup.dk/nyheder/nyt-fra-boern-unge/vintereventyr-de-mindste